Henrik Ibsens skrifter: Et dukkehjem

Nora

.

Gem juletræet godt, Helene. Børnene må ende-
lig ikke få se det før iaften, når det er pyntet. (til
budet; tar portemonæen frem.) Hvormeget –?

Bybudet

.

Femti øre.

Nora

.

Der er en krone. Nej, behold det hele.

Nora

(tar en pose med makroner op af lommen og spi-
ser et par; derpå går hun forsigtigt hen og lytter
ved sin mands dør.)

Jo, han er hjemme.

( nyner igen idet hun går hen til bordet tilhøjre .)

Helmer

(inde i sit værelse.)

Er det lærkefuglen, som kvidrer derude?

Nora

(ifærd med at åbne nogle af pakkerne.)

Ja, det er det.

Helmer

.

Er det ekornet, som rumsterer der?

Nora

.

Ja!

Helmer

.

Når kom ekornet hjem?

Nora

.

Nu netop. (putter makronposen i lommen
og visker sig om munden.) Kom herud, Torvald,
så skal du få se, hvad jeg har købt.

Helmer

.

Ikke forstyr! (lidt efter; åbner døren og ser ind,
med pennen i hånden .) Købt, siger du? Alt det
der? Har nu lille spillefuglen været ude og sat
penge overstyr igen?

Nora

.

Ja men, Torvald, iår må vi dog virkelig slå os
lidt løs. Det er jo den første jul, da vi ikke behø-
ver at spare.

Helmer

.

Å, ved du hvad, ødsle kan vi ikke.

Nora

.

Jo, Torvald, lidt kan vi nok ødsle nu. Ikke sandt?
Bare en liden bitte smule. Nu får du jo en stor
gage og kommer til at tjene mange, mange penge.

Helmer

.

Ja, fra nytår af; men så går der et helt fjerding-
år før gagen forfalder.

Nora

.

Pyt; vi kan jo låne så længe.

Helmer

.

Nora! (går hen til hende og tar hende spøgende i
øret.) Er nu letsindigheden ude og går igen? Sæt nu
jeg lånte tusend kroner idag og du satte dem over-
styr i juleugen og jeg så nytårsaften fik en tagsten
i hodet og lå der –

Nora

.
˹ (lægger hånden på hans mund.) ˺

Å fy; tal ikke så stygt.

Helmer

.

Jo, sæt nu at sligt hændte, – hvad så?

Nora

.

Hvis der hændte noget så fælt, så kunde det være gan-
ske det samme enten jeg havde gæld eller ikke.

Helmer

.

Nå, men de folk, jeg havde lånt af?

Nora

.

De? Hvem bryr sig om dem! Det er jo fremmede.

Helmer

.

Nora, Nora, du est en kvinde! Nej men alvorligt,
Nora; du ved , hvad jeg tænker i det stykke. Ingen
gæld! Aldrig låne! Der kommer noget ufrit, og alt-
så også noget uskønt, over det hjem, som grundes på
lån og gæld. Nu har vi to holdt tappert ud lige til i-
dag; og det vil vi også gøre den korte tid, det end-
nu behøves.

Nora

(går hen imod ovnen.)

Ja, ja, som du vil, Torvald.

Helmer

(følger efter.)

Så, så; nu skal ikke lille sanglærken hænge med vin-
gerne. Hvad? Står ekornen der og surmuler. (tar por-
temonæen op.) Nora; hvad tror du jeg har her?

Nora

(vender sig raskt.)

Penge!

Helmer

.

Se der. (rækker hende nogle sedler.) Herregud, jeg ved
jo nok, at der går en hel del til i et hus i juletiden.

Nora

.
(tæller.)

Ti – tyve – tredive – firti. Å tak, tak, Torvald; nu
hjælper jeg mig langt.

Helmer

.

Ja, det må du sandelig gøre.

Nora

.

Ja, ja, det skal jeg nok. Men kom her, så skal jeg vise
dig alt, hvad jeg har købt. Og så billigt! Se, her er nye
klæder til {Hara}Ivarld – og så en sabel. Her er en hest og en
trompet til Bob. Og her er dukke og dukkeseng til
Emmy; det er nu så simpelt; men hun river det
jo snart istykker alligevel. Og her har jeg kjole-
tøjer og tørklæder til pigerne; gamle Anne-Marie
skulde nu havt meget mere.

Helmer

.

Og hvad er der i den pakke der?

Nora

(skriger.)

Nej, Torvald, det får du ikke se før iaften!

Helmer

.

Nå så. Men sig mig nu, du lille ødeland, hvad har
du nu tænkt på til dig selv?

Nora

.

Å pyt; til mig? Jeg bryr mig sletikke om noget.

Helmer

.

Jovisst gør du så. Sig mig nu noget rimeligt, som
du helst kunde have lyst til.

Nora

.

Nej, jeg ved virkelig ikke. Jo hør, Torvald –

Helmer

.

Nå?

Nora

.
(famler ved hans knapper; uden at se på ham.)

Hvis du vil give mig noget, så kunde du jo –; ˹du kun-
de –˺

Helmer

.

Nå, nå; ud med det.

Nora

.
(hurtigt.)

Du kunde give mig penge, Torvald. Bare så meget,
som du synes du kan afse; så skal jeg siden en af
dagene købe noget for dem.

Helmer

.

Nej men, Nora –

Nora

.

Å jo, gør det, kære Torvald; jeg ber dig så meget om
det. Så skulde jeg hænge pengene i et smukt guld-
papirs omslag på juletræet. Vilde ikke det være
morsomt?

Helmer

.

Hvad er det de fugle kaldes, som altid sætter penge
overstyr?

Nora

.

Ja ja, spillefugle; jeg ved det nok. Men lad os gøre,
som jeg siger, Torvald; så får jeg tid til at overlægge,
hvad jeg mest har brug for. Er ikke det meget for-
nuftigt? Hvad?

Helmer

(smilende.)

Jo visst er det så; det vil sige –, hvis du virkelig kunde
holde på de penge, jeg gier dig, og virkelig købte no-
get til dig selv for dem. Men så går de til huset og
til så mangt og meget unyttigt, og så må jeg punge
ud igen.

Nora

.

Å men, Torvald –

Helmer

.

Kan ikke nægtes, min kære lille Nora. (lægger ar-
men om hendes liv.) Spillefuglen er sød; men den
bruger svært mange penge. Det er utroligt, hvor
kostbart det er for en mand at holde spillefugl.

Nora

.

Å fy, hvor kan du da sige det? Jeg sparer dog
virkelig alt, hvad jeg kan.

Helmer

(ler.)

Ja, det var et sandt ord. Alt hvad du kan . Men
du kan slet ikke.

Nora

(nynner og smiler stille fornøjet.)

Hm, du skulde bare vide, hvor mange udgifter vi
lærker og ekorne har, Torvald.

Helmer

.

Du er en besynderlig liden en. Ganske som din fa-
der var. Du er om dig på alle kanter for at gøre
udvej til penge; men så snart du har dem, blir
de ligesom borte mellem hænderne på dig; du
ved aldrig, hvor du gør af dem. Nå, man må
tage dig som du er. Det ligger i blodet. Jo, jo, jo, sligt
er arveligt, Nora.

Nora

.

Ak, jeg vilde ønske, jeg havde arvet mange af pappas
egenskaber.

Helmer

.

Og jeg vilde ikke ønske dig anderledes, end net-
op således, som du er, min søde lille sang-
lærke. Men hør; der falder mig noget ind. Du
ser så – så – hvad skal jeg kalde det? – så fordægtig
ud idag –

Nora

.

Gør jeg?

Helmer

.

Ja visst gør du det. Se mig stivt i øjnene.

Nora

(ser på ham.)

Nå?

Helmer

(truer med fingeren.)

Slikmunden skulde vel aldrig have grasseret
i byen idag?

Nora

.

Nej, hvor kan du nu falde på det.

Helmer

.

Har slikmunden virkelig ikke gjort en afstik-
ker ind til konditoren?

Nora

.

Nej, jeg forsikrer dig, Torvald –

Helmer

.

Ikke nippet lidt syltetøj?

Nora

.

Nej, aldeles ikke.

Helmer

.

Ikke engang gnavet en makron eller to?

Nora

.

Nej, Torvald, jeg forsikrer dig virkelig –

Helmer

.

Nå, nå, nå; det er jo naturligvis bare mit spøg –

Nora

(går til bordet til{ven}højre .)

Jeg kunde da ikke falde på at gøre dig imod.

Helmer

.

Nej, jeg ved det jo nok; og du har jo givet mig dit
ord –. (hen til hende.) Nå, behold du dine små
julehemmeligheder for dig selv, min velsignede
Nora. De kommer vel for lyset iaften, når ju-
letræet er tændt, kan jeg tro.

Nora

.

Har du husket på at bede doktor Rank?

Helmer

.

Nej. Men det behøves jo ikke; det følger jo af sig selv,
at han spiser med os. Forresten skal jeg bede ham,
når han kommer her iformiddag. God vin har
jeg bestilt. Nora, du kan ikke tro, hvor jeg glæ-
der mig til iaften.

Nora

.

Jeg også. Og hvor børnene vil fryde sig, Torvald!

Helmer

.

Ak, det er dog herligt at tænke på at man har fåt
en sikker, betrygget stilling; at man har sit run-
delige udkomme. Ikke sandt; det er en stor ny-
delse at tænke på?

Nora

.

Å , det er vidunderligt!

Helmer

.

Kan du huske forrige jul? Hele tre uger i for-

Faksimile

vejen lukked du dig hver aften inde til langt over
midnat for at lave blomster til juletræet og alle
de andre hærligheder , som vi skulde overraskes
med. Uh, det var den kedeligste tid, jeg har op-
levet.

Nora

.

Da keded jeg mig sletikke .

Helmer

(smilende.)

Men det faldt dog temmelig tarveligt ud, Nora.

Nora

.

Å, skal du nu drille mig med det igen. Hvad kun-
de jeg for, at katten var kommen ind og havde revet
alting istykker?

Helmer

.

Nej visst kunde du ikke, min stakkers lille No-
ra. Du havde den bedste vilje til at glæde os alle,
og det er hovedsagen. Men det er dog godt at de kneb-
ne tider er forbi.

Nora

.

Ja, det er rigtignok vidunderligt.

Helmer

.

Nu behøver ikke jeg at sidde her alene og kede
mig; og du behøver ikke at plage dine velsigne-
de øjne og dine små skære fine hænder –

Nora

(klapper i hænderne.)

Nej, ikke sandt, Torvald, det behøves ikke længer?

Faksimile

Å, hvor det er vidunderlig dejligt at høre! (t{il}ager ham
under armen.) Nu skal jeg sige dig, hvorledes jeg
havde tænkt, vi skulde indrette os, Torvald. Så
snart julen er over – (det ringer i forstuen.) Å, der
ringer det. (rydder lidt op i stuen.) Her kommer
visst nogen. Det var da kedeligt.

Helmer

.

For visiter er jeg ikke hjemme; husk det.

Stuepigen

(i entrédøren.)

Frue, her er en fremmed dame –

Nora

.

Ja, lad hende komme ind.

Stuepigen

(til Helmer.)

Og så kom doktoren med det samme.

Helmer

.

Gik han lige ind til mig?

Stuepigen

.

Ja, han gjorde så.

Fru Linde

(forsagt og lidt nølende.)

Goddag, Nora.

Nora

(usikker.)

Faksimile

5.

Goddag –

Fru Linde

.

Du kender mig nok ikke igen.

Nora

.

Nej; jeg ved ikke –; jo visst, jeg synes nok – (ud-
brydende) Hvad! Kristine! Er det virkelig dig?

Fru Linde

.

Ja, det er mig.

Nora

.

Kristine! Og jeg, som ikke kendte dig igen! Men
hvor kunde jeg også –. (sagtere) Hvor du er bleven
forandret, Kristine!

Fru Linde

.

Ja, det er jeg visstnok. I ni–ti lange år –

Nora

.

Er det så længe siden vi såes? Ja, det er det jo og-
så. Å, de sidste otte år har været en lykkelig tid,
kan du tro. Og nu er du altså kommen herind til
byen? Gjort den lange rejse rejse ved vintertid.
Det var tappert.

Fru Linde

.

Jeg kom netop med dampskibet imorges.

Nora

.

For at more dig i julen, naturligvis. Å, hvor det
er dejligt! Ja, more os, det skal vi rigtignok. Men
tag dog overtøjet af. Du fryser dog vel ikke? (hjæl-
per hende.) Se så; nu sætter vi os hyggeligt her
ved ovnen. Nej, i lænestolen der! Her i gynge-

Faksimile

stolen vil jeg sidde. (griber hendes hænder.) Ja, nu
har du jo dit gamle ansigt igen; det var bare i
det første øjeblik –. Lidt blegere er du dog bleven,
Kristine, – og kanske lidt magrere.

Fru Linde

.

Og meget, meget ældre, Nora.

Nora

.

Ja, kanske lidt ældre; bitte, bitte lidt; slet ikke me-
get. (holder pludselig inde, alvorligt.) Å, men jeg
tankeløse menneske, som sidder her og snakker!
Søde, velsignede Kristine, kan du tilgive mig?

Fru Linde

.

Hvad mener du, Nora?

Nora

(sagte.)

Stakkers Kristine, du er jo bleven enke.

Fru Linde

.

Ja, for tre år siden.

Nora

.

Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviserne.
Å, Kristine, du må tro mig, jeg tænkte ofte på at
skrive dig til i den tid; men altid opsatte jeg
det, og altid kom der noget ivejen.

Fru Linde

.

Kære Nora, det forstår jeg så godt.

Nora

.

Nej, det var stygt af mig, Kristine. Å, du stak-
ker, hvor meget du visst har gået igennem. – Og

Faksimile

han efterlod dig jo ikke noget at leve af?

Fru Linde

.

Nej.

Nora

.

Og in{ <...> }gen børn?

Fru Linde

.

Nej.

Nora

.

Slet ingen ting altså?

Fru Linde

.

Ikke engang en sorg eller et savn til at tære på.

Nora

(ser vantro på hende.)

Ja men, Kristine, hvor kan det være muligt?

Fru Linde

(smiler tungt og stryger hende over håret.)

Å, det hænder undertiden, Nora.

Nora

.

Så ganske alene. Hvor det må være forfærdelig
tungt for dig. Jeg har tre dejlige børn. Ja nu
kan du ikke få se dem, for de er ude med pigen.
Men nu må du fortælle mig alt –

Fru Linde

.

Nej, nej, nej, fortæl heller du.

Nora

.

Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke være egen-
kærlig. Idag vil jeg tænke bare på dine sager.
Men et må jeg dog sige dig. Ved du den store

Faksimile

lykke, som er hændt os i disse dage?

Fru Linde

.

Nej. Hvad er det?

Nora

.

Tænk, min mand er bleven direktør i Aktiebanken!

Fru Linde

.

Din mand? Å hvilket held –!

Nora

.

Ja, umådeligt! At være advokat, det er jo så usik-
kert at leve af, især når man ikke vil befatte sig med
andre forretninger, end de, som er fine og smukke.
Og det har naturligvis Torvald aldrig villet; og det
holder jeg da ganske med ham i. Å, du kan tro,
vi glæder os! Han skal tiltræde i banken alle-
rede til nytår, og da får han en stor gage og man-
ge procenter. Herefter kan vi leve ganske an-
derledes end før, – ganske som vi vil. Å, Kristine,
hvor jeg føler mig let og lykkelig! Ja, for det er dog
dejligt at have dygtig mange penge og ikke behø-
ve at gøre sig bekymringer. Ikke sandt?

Fru Linde

.

Jo, ialfald måtte det være dejligt at have det
nødvendige.

Nora

.

Nej, ikke blot det nødvendige, men dygtig, dyg-
tig mange penge!

Fru Linde

(smiler.)

Faksimile

6.

Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuftig? I
skoledagene var du en stor ødeland.

Nora

(ler stille.)

Ja, det siger Torvald endnu. (truer med fingeren.)
Men «Nora, Nora» er ikke så gal, som I tænker. – Å,
vi har sandelig ikke havt det så, at jeg har kunnet
ødsle. Vi har måttet arbejde begge to.

Fru Linde

.

Du også?

Nora

.

Ja, med småting, med håndarbejde, med hækling
og med broderi og sådant noget; (henkastende) og med
andre ting også. Du ved vel, at Torvald gik ud af de-
partementet da vi blev gift? Der var ingen udsigt til
befordring i hans kontor, og så måtte han jo tjene fle-
re penge end før. Men i det første år overanstrængte han
sig så aldeles forfærdeligt. Han måtte jo søge alskens
bifortjeneste, kan du vel tænke dig, og arbejde både tid-
ligt og sent. Men det tålte han ikke, og så blev han
så dødelig syg. Så erklærte lægerne det for nødven-
digt at han kom ned til syden.

Fru Linde

.

Ja, I opholdt jer jo et helt år i Italien?

Nora

.

Ja visst. Det var ikke ˹let˺ at komme afsted, kan du tro.
˹Ivar˺ Harald var netop født dengang. Men afsted måtte
vi naturligvis. Å, det var en vidunderlig dejlig rejse.

Faksimile

Og den frelste Torvalds liv. Men den kosted svært
mange penge, Kristine.

Fru Linde

.

Det kan jeg nok tænke mig.

Nora

.

Tolv hundrede specier kosted den. Fire tusend
otte hundrede kroner. Det er mange penge du.

Fru Linde

.

Ja, men i slige tilfælde er det ialfald en stor lyk-
ke at man har dem.

Nora

.

Ja jeg skal sige dig, vi fik dem nu af pappa.

Fru Linde

.

Nå sådan. Det var netop på den tid din fa-
der døde, tror jeg.

Nora

.

Ja, Kristine, det var netop da. Og tænk dig, jeg kun-
de ikke rejse til ham og pleje ham. Jeg gik jo her
og vented daglig at lille {Har}Ivarald skulde komme
til verden. Og så havde jeg jo min stakkers døds-
syge Torvald at passe. Min kære snille pappa!
Jeg fik aldrig se ham mere, Kristine. Å, det er
det tungeste, jeg har oplevet siden jeg blev gift.

Fru Linde

.

Jeg ved , du holdt meget af ham. Men så rejste
I altså til Italien?

Nora

.

Ja; da havde vi jo pengene; og lægerne skyndte

Faksimile

på os. Så rejste vi en måneds tid efter.

Fru Linde

.

Og din mand kom aldeles helbredet tilbage?

Nora

.

Frisk som en fisk!

Fru Linde

.

Men – doktoren?

Nora

.

Hvorledes?

Fru Linde

.

Jeg synes, pigen sagde det var doktoren, den her-
re, som kom på samme tid som jeg.

Nora

.

Ja, det var doktor Rank; men han kommer ik-
ke i sygebesøg; det er vor nærmeste ven, og han ser
her indom mindst engang om dagen. Nej, Tor-
vald har aldrig havt en syg time siden. Og bør-
nene er friske og sunde, og jeg også. (springer op
og klapper i hænderne) Å Gud, å Gud, Kristine,
det er dog vidunderlig dejligt at leve og være lyk-
kelig! – – Å, men det er dog afskyligt af mig –;
jeg taler jo bare om mine egne sager. (sætter sig
på en skammel og tæt ved hende og lægger armene
på hendes knæ.) Å, du må ikke være vred på
mig! – Sig mig, er det virkelig sandt, at du ikke
holdt af din mand? Hvorfor tog du ham da?

Fru Linde

.

Min gamle moder leved endnu; og hun var

Faksimile

sengeliggende og hjælpeløs. Og så havde jeg mine
to yngre brødre at sørge for. Jeg syntes ikke det
vise var forsvarligt at vise hans tilbud tilbage.

Nora

.

Nej, nej, det kan du have ret i. Han var altså
rig dengang?

Fru Linde

.

Han var ganske velstående, tror jeg. Men det var
usikre forretninger, Nora. Da han døde, gik
det hele overstyr og der blev ingenting tilovers.

Nora

.

Og så –?

Fru Linde

.

Ja, så måtte jeg slå mig igennem med en liden
handel og en liden skole og hvad jeg ellers kunde
finde på. De sidste tre år har været som en eneste
lang hvileløs arbejdsdag for mig. Nu er den tilen-
de, Nora. Min stakkers moder behøver mig ikke
mere, for hun er gået bort. Og gutterne heller ik-
ke; de er nu kommet i stillinger og kan sørge for
sig selv.

Nora

.

Hvor du må føle dig let –

Fru Linde

.

Nej, du; bare så usigelig tom. Ingen at leve
for mere. (står urolig op.) Derfor holdt jeg det ik-
ke længere ud derborte i den lille afkrog. Her
må det dog være lettere at finde noget, som kan

Faksimile

7.

lægge beslag på en og optage ens tanker. Kunde jeg
bare være så lykkelig at få en fast post, noget kon-
torarbejde –

Nora

.

Å men, Kristine, det er så forfærdelig anstrængen-
de; og du ser allerede så anstrængt ud iforvejen.
Det vilde være meget bedre for dig, om du kunde
komme til et bad.

Fru Linde

(går henimod vinduet.)

Jeg har ingen pappa, som kan forære mig rejse-
penge, Nora.

Nora

(rejser sig.)

Å, vær ikke vred på mig!

Fru Linde

(hen til hende.)

Kære Nora, vær ikke du vred på mig. Det er
det værste ved en stilling som min at den afsætter
så megen bitterhed i sindet. Man har ingen at
arbejde for; og dog nødes man til at være om sig på al-
le kanter. Leve skal man jo; og så blir man egen-
kærlig. Da du fortalte mig om den lykkelige for-
andring i eders stilling – vil du tro det? – jeg glæ-
ded mig ikke så meget på dine vegne, som på mine.

Nora

.

Hvorledes det? Å, jeg forstår dig. Du mener, Tor-
vald kunde kanske gøre noget for dig.

Fru Linde

.

Ja, det tænkte jeg mig.

Nora

.

Det skal han også, Kristine. Overlad det bare til
mig; jeg skal indlede det så fint, så fint, – finde
på noget elskværdigt, som han synes rigtig godt
om. Å, jeg vil så inderlig gerne være dig til tjeneste.

Fru Linde

.

Hvor det er smukt af dig, Nora, at du er så iv-
rig for min sag, – dobbelt smukt af dig, som selv
kender så lidet til livets byrder og besvær.

Nora

.

Jeg –? Jeg kender så lidet til –?

Fru Linde

.
(smilende.)

Nå, Herregud, den smule håndarbejde og så-
dant noget –. Du er et barn, Nora.

Nora

.
(kaster på nakken og går henover gulvet.)

Det skulde du ikke sige så overlegent.

Fru Linde

.

Så?

Nora

.

Du er ligesom de andre. I tror allesammen at
jeg ikke duer til noget rigtig alvorligt –

Fru Linde

.

Nå, nå –

Nora

.

– at jeg ikke har prøvet noget i denne vanskelige
verden.

Fru Linde

.

Kære Nora, du har jo nys fortalt mig alle di-
ne genvordigheder.

Nora

.

Pyt, – de småtterier! (sagte.) Jeg har ikke for-
talt dig det store.

Fru Linde

.

Hvilket store? Hvad mener du?

Nora

.

Du overser mig så ganske, Kristine; men det
skulde du ikke gøre. Du er stolt over at du har
arbejdet så tungt og så længe for din moder.

Fru Linde

.

Jeg overser visselig ikke nogen. Men det er
sandt: jeg er både stolt og glad når jeg tænker på
at det blev mig forundt at gøre min moders sidste
levetid såvidt sorgløs.

Nora

.

Og du er også stolt når du tænker på, hvad du
har gjort for dine brødre.

Fru Linde

.

Det synes jeg, jeg har ret til.

Nora

.

Det synes jeg også. Men nu skal du høre noget,
Kristine. Jeg har også noget at være stolt og

Faksimile

glad over.

Fru Linde

.

Det tvivler jeg ikke på. Men hvorledes mener
du det?

Nora

.

Tal sagte. Tænk, om Torvald hørte det! Han
må ikke for nogen pris i verden –; der må in-
gen få det at vide, Kristine; ingen uden du.

Fru Linde

.

Men hvad er det dog?

Nora

.

Kom herhen. (drager hende ned på sofaen
ved siden af sig.) Ja du, – jeg har også noget at væ-
re stolt og glad over. Det er mig, som har reddet
Torvalds liv.

Fru Linde

.

Reddet –? Hvorledes reddet?

Nora

.

Jeg fortalte dig jo om rejsen til Italien. Torvald
kunde ikke have overstået det, hvis han ikke
var kommen derned –

Fru Linde

.

Nå ja; din fader gav jer så de fornødne penge –

Nora

.
(smiler.)

Ja, det tror både Torvald og alle andre; men –

Fru Linde

.

Men –?

Nora

.

Pappa gav os ikke en skilling. Det var mig, som
skaffed pengene tilveje.

Fru Linde

.

Du? Hele den store sum?

Nora

.

Tolv hundrede specier. Fire tusend otte hun-
drede kroner. Hvad siger du til det?

Fru Linde

.

Ja men, Nora, hvorledes var det muligt? Hav-
de du da vundet i lotteriet?

Nora

.
(med ringeagt.)

I lotteriet? (blæser.) Hvad kunst havde det
da været?

Fru Linde

.

Men hvor fik du dem da fra?

Nora

(nynner og smiler hemmelighedsfuldt.)

Hm; tra la la la!

Fru Linde

.

For <...> låne dem kunde du jo ikke.

Nora

.

Så? Hvorfor ikke det?

Fru Linde

.

Nej, en kone kan jo ikke låne uden sin mands
samtykke.

Nora

(kaster på nakken.)

Å, når det er en kone, som har en smule forret-
ningsdygtighed, – en kone, som forstår at bære
sig lidt klogt ad, så –

Fru Linde

.

Men, Nora, jeg begriber aldeles ikke –

Nora

.

Det behøver du jo heller ikke. Det er jo sletikke
sagt, at jeg har lånt pengene. Jeg kan jo have
fået dem på andre måder. (kaster sig tilbage
i sofaen.) Jeg kan jo have fået dem af en eller
anden beundrer. Når man ser såvidt tiltræk-
kende ud som jeg –

Fru Linde

.

Du er en galning.

Nora

.

Nu er du visst umådelig nysgærrig, Kristine.

Fru Linde

.

Ja hør nu her, kære Nora, – har du ikke der
handlet ubesindigt?

Nora

(sidder atter oprejst.)

Er det ubesindigt at redde sin mands liv?

Fru Linde

.

Jeg synes det er ubesindigt, at du uden hans
vidende –

Nora

.

Men han måtte jo netop ikke vide noget! Herre-
gud, kan du ikke forstå det? Han som måtte ik-
ke engang vide, hvor farligt det stod til med ham.
Det var til mig lægerne kom og sagde, at hans liv
stod i fare; at intet andet kunde redde ham, end
et ophold i syden. Tror du ikke, jeg først forsøg-
te at lirke mig frem? Jeg talte til ham om, hvor
dejligt det vilde være for mig at få rejse til ud-
landet ligesom andre unge koner; jeg både græd
og jeg bad; jeg sagde at han værs’god skulde huske
på de omstændigheder, jeg var i, og at han måtte
være snild og føje mig; og så slog jeg på at han
gerne kunde optage et lån. Men da blev han
næsten vred, Kristine. Han sagde at jeg var let-
sindig, og at det var hans pligt som ægtemand
ikke at føje mig i nykker og luner – som jeg tror
han kaldte det. Ja ja, tænkte jeg, reddes må du
nu; og så var det jeg gjorde udvej –

Fru Linde

.

Og fik din mand ikke vide af din fader, at
pengene ikke kom fra ham?

Nora

.

Nej, aldrig. Pappa døde netop i de samme
dage. Jeg havde tænkt at indvie ham i sagen og
bede ham, ikke røbe noget. Men da han lå så
syg –. Desværre, det blev ikke nødvendigt.

Fru Linde

.

Og har du aldrig siden betroet dig til din mand?

Nora

.

Nej, for himlens skyld, hvor kan du tænke det?
Han, som er så stræng i det stykke! Og desuden – Tor-
vald med sin mandige selvfølelse, – hvor pinligt
og ydmygende vilde det ikke være for ham at vi-
de, at han skyldte mig noget. Det vilde ganske for-
rykke forholdet imellem os; vort skønne lykke-
lige hjem vilde ikke længer blive, hvad det nu er.

Fru Linde

.

Vil du aldrig sige ham det?

Nora

(eftertænksom, halvt smilende.)

Jo – engang kanske; – om mange år, når jeg ik-
ke længer er så smuk som nu. Du skal ikke
le af det! Jeg mener naturligvis: når Torvald
ikke længer synes så godt om mig som nu; når
han ikke længer finder fornøjelse i at jeg danser
for ham og forklæder mig og deklamerer. Da kun-
de det være godt at have noget i baghånden – (afbry-
dende.) Vås, vås, vås! Den tid kommer aldrig.
– Nå, hvad siger du så til min store hemmelig-
hed, Kristine? Duer ikke jeg også til noget? – Du
kan forresten tro at den sag har voldt mig mange
bekymringer. Det har sandelig ikke været let for
mig at opfylde mine forpligtelser til rette tid. Jeg
skal sige dig, der er i forretningsverdenen noget,

Faksimile

9.

som kaldes kvartalsrenter, og noget, som kaldes
afdrag; og de er altid så forfærdelig vanskelige
at skaffe tilveje. Så har jeg måttet spare lidt hist
og her, hvor jeg kunde, ser du. Af husholdnings-
pengene kunde jeg jo ikke lægge noget videre til-
side, for Torvald måtte jo leve godt. Børnene
kunde jeg jo ikke lade gå dårligt klædt; hvad jeg
fik til dem syntes jeg, jeg måtte bruge altsam-
men. De søde velsignede små!

Fru Linde

Så gik det vel altså ud over dine egne fornøden-
heder, stakkers Nora?

Nora

.

Ja naturligvis. Jeg var jo også den, som var nærmest
til det. Hvergang Torvald gav mig penge til nye
kjoler og sådant noget, brugte D jeg aldrig mere
end det halve; købte altid de simpleste og billigste
sorter. En Guds lykke var det, at alting klæder
mig så godt, så Torvald ikke mærked det. Men
det faldt mig mangengang tungt, Kristine; for
det er dog dejligt at gå fint klædt. Ikke sandt?

Fru Linde

.

Å jo såmæn.

Nora

.

Nå, så har jeg jo også havt andre indtægtskilder.
Ifjor vinter var jeg så heldig at få en hel del ark-
skrift. Så lukked jeg mig inde og sad og skrev hver
aften til langt ud på natten. Ak, jeg var mangen-

Faksimile

gang så træt, så træt. Men det var dog uhyre mor-
somt alligevel, således at sidde og arbejde og for-
tjene penge. Det var næsten, som om jeg var en
mand.

Fru Linde

.

Men hvormeget har du nu på den vis kunnet
afbetale?

Nora

.

Ja, det kan jeg ikke sige så nøje. Sådanne
forretninger, ser du, er det meget vanskeligt at
holde rede på. Jeg ved kun at jeg har betalt alt,
hvad jeg har kunnet skrabe sammen. Mangen-
gang har jeg ikke vidst min arme råd. (smiler.)
Da sad jeg her og forestilled mig, at en gammel rig
herre var bleven forelsket i mig –

Fru Linde

.

Hvad! Hvilken herre?

Nora

.

Å snak! – at han nu var død, og da man åbned
hans testamente, så stod deri med store bog-
staver «Alle mine penge skal den elskværdige
fru Nora Helmer have udbetalt straks kontant».

Fru Linde

.

Men kære Nora, – hvad var det for en herre?

Nora

.

Herregud, kan du ikke forstå det? Den gamle
herre var jo slet ikke til; det ba var bare noget,
jeg sad her og tænkte op igen og op igen når jeg

Faksimile

ikke vidste nogen udvej til at skaffe penge. Men
det kan også være det sam{e}me; det gamle kede-
lige menneske kan bli for mig hvor han er;
jeg bryr mig hverken om ham eller hans testa-
ment, for nu er jeg sorgløs. (springer op.) Å Gud,
det er dog dejligt at tænke på, Kristine! Sorgløs!
At kunne være sorgløs, ganske sorgløs; at kunne
lege og tumle sig med børnene; at kunne have
det smukt og nydeligt i huset, alting således,
som Torvald sætter pris på det! Og tænk, så kom-
mer snart våren med stor blå luft. Så kan vi
kanske få rejse lidt. Jeg kan kanske få se ha-
vet igen. Å ja, ja, det er rigtignok vidunderligt at
leve og være lykkelig!

Fru Linde

(rejser sig.)

Det ringer; det er kanske bedst jeg går.

Nora

.

Nej, bliv du; her kommer visst ingen; det er vel
til Torvald –

Stuepigen

(i forstuedøren.)

Om forladelse, frue, – her er en herre, som vil
tale med advokaten –

Nora

.

Med bankdirektøren, mener du.

Stuepigen

.

Ja, med bankdirektøren; men jeg vidste ikke –
siden doktoren er derinde –

Nora

.

Hvem er den herre?

Sagfører Krogstad

(i forstuedøren.)

Det er mig, frue.

Fru Linde

(studser, farer sammen og vender sig mod vin-
duet.)

Nora

(et skridt imod ham, spændt, med halv stemme.)

De? Hvad er det? Hvad vil De tale med min
mand om?

Krogstad

.

Banksager – på en måde. Jeg har en liden post
i Aktiebanken, og Deres mand skal jo nu blive
vor chef, hører jeg –

Nora

.

Det er altså –

Krogstad

.

Bare tørre forretninger, frue; slet ikke noget
andet.

Nora

.

Ja, vil De da være så god at gå ind kontordøren.

(hilser ligegyldigt idet hun lukker døren til for-
stuen;{)}derpå går hun hen og ser til ovnen.)

Fru Linde

.

Nora, – hvem var den mand?

Nora

.

Det var en sagfører Krogstad.

Fru Linde

.

Det var altså virkelig ham.

Nora

.

Kender du det menneske?

Fru Linde

.

Jeg har kendt ham – for en del år siden. Han
var en tid sagførerfuldmægtig henne på vor kant.

Nora

.

Ja, det var han jo.

Fru Linde

.

Hvor han var forandret.

Nora

.

Han har nok været meget ulykkeligt gift.

Fru Linde

.

Nu er han jo enkemand?

Nora

.

Med mange børn. Se så; nu brænder det.

(hun lukker ovnsdøren og flytter gyngestolen
lidt tilside.)

Fru Linde

.

Han driver jo mange slags forretninger, siges der?

Nora

.

Så? Ja det kan gerne være; jeg ved slet ikke –.
Men lad os ikke tænke på forretninger; det er

Faksimile

så kedeligt.

Doktor Rank

(endnu i døren.)

Nej nej, du; jeg vil ikke forstyrre; jeg vil heller
gå lidt ind til din hustru. (lukker døren og be-
mærker fr{ <...> }u Linde.) Å om forladelse; jeg for-
styrrer nok her også.

Nora

.

Nej, på ingen måde. (forestiller.) Doktor Rank.
Fru Linde.

Rank

.

Nå så. Et navn, som ofte høres her i huset. Jeg
tror, jeg gik fruen forbi på trappen da jeg kom.

Fru Linde

.

Ja; jeg stiger meget langsomt; jeg kan ikke godt
tåle det.

Rank

.

Aha, en liden smule bedærvet indvendig?

Fru Linde

.

Egentlig mere overanstrængt.

Rank

.

Ikke andet? Så er De vel kommen til byen for
at hvile Dem ud i alle gæstebudene?

Fru Linde

.

Jeg er kommen hid for at søge arbejde.

Rank

.

Skal det være noget probat middel imod overanstræn-

Faksimile

gelse?

Fru Linde

.

Man må leve, herr doktor.

Rank

.

Ja, det er jo en almindelig mening, at det skal være
så nødvendigt.

Nora

.

Å ved De hvad, doktor Rank, – De vil såmæn
også gerne leve.

Rank

.

Ja såmæn vil jeg så. Så ell elændig vil jeg end er, vil
jeg dog gerne blive ved at pines i det længste. Alle
mine patienter har det på samme vis. Og således
er det med de moralsk angrebne også. Der er nu
netop i dette øjeblik et sligt moralsk hospitalslem
inde hos Helmer –

Fru Linde

(dæmpet.)

Ah!

Nora

.

Hvem mener De?

Rank

.

Å, det er en sagfører Krogstad , et menneske, som
De held ikke kender noget til. Han er bedærvet i
karakter-rødderne, frue. Men selv han begyndte
at snakke om, som noget højvigtigt, at han måtte
leve.

Nora

.

Så? Hvad var det da han vilde tale med Tor-
vald om?

Rank

.

Jeg ved sandelig ikke; jeg hørte blot, det var noget
om Aktiebanken.

Nora

.

Jeg vidste ikke at Krog – at denne sagfører Krog-
stad havde noget med Aktiebanken at gøre.

Rank

.

Jo, han har fået et slags ansættelse dernede.
(til fru Linde.) Jeg ved ikke om man også borte
på Deres kanter har et slags mennesker, som vim-
ser hæsblæsende omkring for at opsnuse moralsk
råddenskab og så få vedkommende indlagt til ob-
servation i en eller anden fordelagtig stilling.
De sunde må pent finde sig i at stå udenfor.

Fru Linde

.

Det er dog vel også de syge, som mest trænger til
at lukkes ind.

Rank

.
(trækker på skuldrene.)

Ja, der har vi det. Det er den betragtning, som
gør samfundet til et sygehus.

Nora

,
(i sine egne tanker, brister ud i en halvhøj
latter og klapper i hænderne.)

Rank

.

Hvorfor ler De af det? Ved De egentlig, hvad sam-
fundet er?

Nora

.

Hvad bryr jeg mig om det kedelige samfund? Jeg
lo af noget ganske andet, – noget uhyre morsomt. –
Sig mig, doktor Rank, – alle de, som er ansatte
i Aktiebanken blir altså nu afhængige af Torvald?

Rank

.

Er det det, De finder så uhyre morsomt?

Nora

(smiler og nynner.)

Lad mig om det! Lad mig om det! (spadserer om-
kring på gulvet.) Ja det er rigtignok umådelig fornøje-
ligt at tænke på at vi – at Torvald har fået så megen
indflydelse på mange mennesker. (tager posen op af
lommen.) Doktor Rank, skal det være en liden
makron.

Rank

.

Se, se; makroner. Jeg trode det var f{ <...> }orbudne
varer her.

Nora

.

Ja, men disse er nogen, som Kristine gav mig.

Fru Linde

.

Hvad? Jeg –?

Nora

.

Nå, nå, nå; bliv ikke forskrækket. Du kunde jo
ikke vide, at Torvald havde forbudt det. Jeg skal sige

Faksimile

dig, han er bange jeg skal få stygge tænder af dem.
Men pyt, – for engangs skyld –! Ikke sandt, doktor
Rank? Vær så god! (putter ham en makron i mun-
den.) Og du også, Kristine. Og jeg skal også have en;
bare en liden en – eller højst to. (spadserer igen.)
Ja nu er jeg rigtignok umådelig lykkelig. Nu er der
bare en eneste ting i verden, som jeg skulde have en
sådan umådelig lyst til.

Rank

.

Nå? Og hvad er det?

Nora

.

Der er noget, som jeg havde en så umådelig lyst til
at sige ˹så˺ i Torvalds nærværelse {.}hørte på det.

Rank

.

Og hvorfor kan De så ikke sige det?

Nora

.

Nej, det tør jeg ikke, for det er så stygt.

Fru Linde

.

Stygt?

Rank

.

Ja, da er det ikke rådeligt. Men til os kan De jo
nok –. Hvad er det, De har sådan lyst til at sige så
Helmer hører på det?

Nora

.

Jeg har en sådan umådelig lyst til at sige: død
og pine.

Rank

.

Er De gal!

Fru Linde

.

Men bevares, Nora –!

Rank

.

Sig det. Der er han.

Nora

(gemmer makronposen.)

Hys, hys, hys!

Nora

(imod ham.)

Nå, kære Torvald, blev du af med ham?

Helmer

.

Ja, nu gik han.

Nora

.

Må jeg forestille dig –; det er Kristine, som er kom-
men til byen.

Helmer

.

Kristine –? Om forladelse, men jeg ved ikke –

Nora

.

Fru Linde, kære Torvald; fru Kristine Linde.

Helmer

.

Ah så. Formodentlig en barndomsveninde af
Nora? min hustru?

Fru Linde

.

Ja vi har kendt hinanden i tidligere dage.

Nora

.

Og tænk, nu har hun gjort den lange rejse herind

Faksimile

for at få tale med dig.

Helmer

.

H{ <...> }vad skal det sige?

Fru Linde

.

Ja ikke egentlig –

Nora

.

Kristine er nemlig så umådelig flink i kontor-
arbejde, og så har hun en sådan uhyre lyst til at
komme under en dygtig mands ledelse og lære
mere, end det hun alt kan –

Helmer

.

Meget fornuftigt, frue.

Nora

.

Og da hun så hørte at du var bleven bankdi-
rektør – der kom telegram om det – så rejste hun
så fort hun kunde herind og –. Ikke sandt, Tor-
vald, du kan nok for min skyld gøre lidt for
Kristine? Hvad?

Helmer

.

Jo det var slet ikke umuligt. Fruen er formodent-
lig enke?

Fru Linde

.

Ja.

Helmer

.

Og har øvelse i kontorforretninger?

Fru Linde

.

Ja så temmelig.

Helmer

.

Nå, da er det højst rimeligt at jeg kan skaffe Dem
en ansættelse –

Nora

(klapper i hænderne.)

Ser du; ser du!

Helmer

.

De er kommen i et heldigt øjeblik, frue –

Fru Linde

.

Å , hvorledes skal jeg takke Dem –?

Helmer

.

Behøves sletikke . (trækker yderfrakken på.) Men
idag må De have mig undskyldt –

Rank

.

Vent; jeg går med dig.

(henter sin pelts i entreen og varmer den ved
ovnen.)

Nora

.

Bliv ikke længe ude, kære Torvald.

Helmer

.

Nej, nej, visst ikke. En times tid; ikke mere.

Nora

.

Går du også, Kristine?

Fru Linde

(tager ydertøjet på.)

Ja, nu må jeg ud og se mig om efter et værelse.

Helmer

.

Så går vi kanske nedover gaden sammen.

Nora

(hjælper hende.)

Hvor kedeligt, at vi skal bo så indskrænket; men det
er os umuligt at –

Fru Linde

.

Å, hvad tænker du på! Farvel, kære Nora, og tak
for alt.

Nora

.

Farvel sålænge. Ja, iaften kommer du naturlig-
vis igen. Og De også, doktor Rank. Hvad? Om De
blir så bra’? Å jo såmæng gør De så; pak Dem bare
godt ind.

Nora

.

Der er de! Der er de!

Nora

.

Kom ind; kom ind! (bøjer sig ned og kysser dem.)
Å I søde, velsignede –! Ser du dem, Kristine? Er
de ikke dejlige!

Rank

.

Ikke passiar her i luftdraget!

Helmer

.

Kom, fru Linde; nu blir her ikke udholdeligt
for andre end mødre.

Nora

.

Hvor friske og kække I ser ud. Nej, for røde kin-
der I har fået! Som æbler og roser. (børnene
taler i munden på hende under det følgende.)
Har I moret jer så godt? Det var jo prægtigt. Ja
så; du har trukket både Emmy og Bob på kæl-
ken? Nej tænk, på en gang ! Ja, du er en flink
gut, H ˹Iv˺arald. Å, lad mig holde hende lidt, Anne-
Marie. Mit søde lille dukkebarn! (tager den mind-
ste fra barnepigen og danser med hende.) Ja, ja,
˹mamma˺ jeg skal danse med Bob også. Hvad? Har I kastet
snebold? Å, der skulde jeg have været med! Nej,
ikke det; jeg vil selv klæde dem af, Anne-Marie.
Å jo, lad mig få lov; det er så morsomt. Gå ind
så længe; du ser så forfrossen ud. Der står varm
kaffe til dig på ovnen.

Nora

.

Ja så? Så der var en stor hund, som løb efter jer?
Men den bed ikke? Nej, hundene bider ikke små
dejlige dukkebørn. Ikke se i pakkerne, ˹Ivar˺ Harald !
Hvad det er? Ja, det skulde I bare vide. Å nej,

Faksimile

nej; det er noget fælt noget. Så? Skal vi lege? Hvad
skal vi lege? Gemmespil. Ja, lad os lege gemme-
spil. Bob skal gemme sig først. Skal jeg? Ja, lad
mig gemme mig først.

Krogstad

.

Om forladelse, fru Helmer –

Nora

(med et dæmpet skrig, vender sig og springer halvt
ivejret .)

Ah! Hvad vil De ?

Krogstad

.

Undskyld; yderdøren stod på klem ; der må
nogen have glemt at lukke den –

Nora

(rejser sig.)

Min mand er ikke hjemme, herr Krogstad.

Krogstad

.

Jeg ved det.

Nora

.

Ja – hvad vil De så her?

Krogstad

.

Tale et ord med Dem .

Nora

.

Med –? (til børnene, sagte.) Gå ind til Anne-Ma-
rie. Hvad? Nej, den fremmede mand vil ikke gø-
re mamma noget ondt. Når han er gået, skal
vi lege igen.

(hun fører børnene ind i værelset tilvenstre og luk-
ker døren efter dem.)

Nora

(urolig, spændt.)

De vil tale med mig?

Krogstad

.

Ja, jeg vil det.

Nora

.

Idag –? Men vi har jo endnu ikke den første i
måneden –

Krogstad

.

Nej, vi har julaften . Det vil komme an på Dem
selv, hvad juleglæde De får.

Nora

.

Hvad er det, De vil? Jeg kan aldeles ikke idag –

Krogstad

.

Det skal vi indtil videre ikke snakke om. Det

Faksimile

er noget andet. De har dog vel tid et øjeblik?

Nora

.

Å ja; ja visst, det har jeg nok, endskønt –

Krogstad

.

Godt. Jeg sad inde på Olsens restauration og
så Deres mand gå nedover gaden –

Nora

.

Ja vel.

Krogstad

.

– med en dame.

Nora

.

Og hvad så?

Krogstad

.

Måtte jeg være så fri at spørge: var ikke den dame
en fru Linde?

Nora

.

Jo.

Krogstad

.

Netop kommen til byen?

Nora

.

Ja, idag.

Krogstad

.

Hun er jo en god veninde af Dem?

Nora

.

Jo, det er hun. Men jeg indser ikke –

Krogstad

.

Jeg har også kendt hende engang.

Nora

.

Det ved jeg.

Krogstad

.

Så? De har rede på den sag. Det tænkte jeg nok.
Ja, må jeg så spørge Dem kort og godt: skal fru Linde
have nogen ansættelse i Aktiebanken?

Nora

.

Hvor kan De tillade De tillade Dem at udspør-
ge mig, herr Krogstad, De , en af min mands un-
derordnede? Men siden De spørger, så skal De få
vide det: Ja, fru Linde skal have en ansættelse.
Og det er mig, som har talt hendes sag, herr Krog-
stad. Nu ved De det.

Krogstad

.

Jeg havde altså lagt rigtig sammen.

Nora

.
(går op og ned ad gulvet.)

Å , man har dog vel altid en liden smule ind-
flydelse, skulde jeg tro. Fordi om man er en
kvinde, er det sletikke derfor sagt at –. Når man
står i et underordnet forhold, herr Krogstad, så bur-
de man virkelig vogte sig for at støde nogen, som –
hm –

Krogstad

.

– som har indflydelse?

Nora

.

Ja netop.

Krogstad

( skifter tone.)

Fru Helmer, vil De være af den godhed at anvende
Deres indflydelse til fordel for mig.

Nora

.

Hvad nu? Hvad mener De?

Krogstad

.

Vil De være så god at sørge for, at jeg beholder min
underordnede stilling i banken.

Nora

.

Hvad skal det sige? Hvem tænker på at tage
Deres stilling fra Dem?

Krogstad

.

Å, De behøver ikke at spille den uvidende lige-
over for mig. Jeg skønner godt, at det ikke kan væ-
re Deres veninde behageligt at udsætte sig for at stø-
de sammen med mig; og jeg skønner nu også,
hvem jeg kan takke for at jeg skal jages væk.

Nora

.

Men jeg forsikrer Dem –

Krogstad

.

Ja, ja, ja, kort og godt: det er endnu tid og jeg rå-
der Dem, at De anvender Deres indflydelse for at
forhindre det.

Nora

.

Men, herr Krogstad, jeg har aldeles ingen ind-
flydelse.

Krogstad

.

Ikke det? Jeg syntes, De nylig selv sagde –

Nora

.

Det var naturligvis ikke således at forstå. Jeg!
Hvor kan De tro, at jeg har nogen sådan indfly-
delse på min mand?

Krogstad

.

Å, jeg kender Deres mand fra studenterdagene.
Jeg tænker ikke herr bankdirektøren er faste-
re, end andre ægtemænd.

Nora

.

Taler De ringeagtende om min mand, så viser
jeg Dem døren.

Krogstad

.

Fruen er modig.

Nora

.

Jeg er ikke bange for Dem længer. Når nytår
er over, skal jeg snart være ude af det hele.

Krogstad

(mere behersket.)

Hør mig nu, frue. Hvis det blir nødvendigt,
så kommer jeg til at kæmpe ligesom på li-
vet, for at beholde min lille post i banken.

Nora

.

Ja, det lader virkelig til.

Krogstad

.

Det er ikke bare for indtægtens skyld; den er det
mig endogså mindst om at gøre. Men der er noget

Faksimile

andet –. Nå ja, ud med det! Det er dette her, ser De.
De ved naturligvis lige så godt som alle andre at
jeg engang for en del år siden har gjort mig skyl-
dig i en ubesindighed.

Nora

.

Jeg tror, jeg har hørt om noget sådant.

Krogstad

.

Sagen kom ikke for retten; men alle veje blev
ligesom stængte for mig med det samme. Så slog
jeg ind på de forretninger, som De jo ved . Noget
måtte jeg jo gribe til; og jeg tør sige, jeg har ikke
været blandt de værste. Men nu må jeg ud af
alt dette. Mine sønner vokser til; for deres skyld
må jeg se at skaffe mig tilbage så megen borgerlig
agtelse, som muligt. Denne post i banken var li-
gesom det første trappetrin for mig. Og nu vil De-
res mand sparke mig væk fra trappen, så jeg kom-
mer til at stå nede i sølen igen.

Nora

.

Men for Guds skyld, herr Krogstad, det står al-
deles ikke i min magt at hjælpe Dem.

Krogstad

.

Det er fordi De ikke har vilje til det; men jeg har
midler til at tvinge Dem.

Nora

.

De vil dog vel ikke fortælle min mand, at jeg skyl
skylder Dem penge?

Krogstad

.

Hm; hvis jeg nu fortalte ham det?

Nora

.

Det vilde være skammeligt handlet af Dem. (med
gråden i halsen) Denne hemmelighed, som er min
glæde og min stolthed, den skulde han få vide på
en så styg og plump måde, – få vide den af Dem.
De vil udsætte mig for de frygteligste ubehageligheder –

Krogstad

.

Bare ubehageligheder?

Nora

(hæftigt.)

Men gør De det kun; det blir værst for Dem selv;
for da får min mand rigtig se, hvilket slet men-
neske De er, og da får De nu aldeles ikke beholde
posten.

Krogstad

.

Jeg spurgte, om det bare var huslige ubehagelighe-
der, De var bange for?

Nora

.

Får min mand det at vide, så vil han naturligvis
straks betale, hvad der står til rest; og så har vi ik-
ke mere med Dem at skaffe.

Krogstad

(et skridt nærmere.)

Hør, fru Helmer; – enten har De ikke nogen stærk
hukommelse, eller også har De ikke videre skøn
på forretninger. Jeg får nok sætte Dem lidt grun-

Faksimile

digere ind i sagen.

Nora

.

Hvorledes det?

Krogstad

.

Da Deres mand var syg, kom De til mig for at få
låne tolv hundrede specier.

Nora

.

Jeg vidste ingen anden.

Krogstad

.

Jeg loved da at skaffe Dem beløbet –

Nora

.

De skaffed det jo også.

Krogstad

.

Jeg loved at skaffe Dem beløbet på visse betingel-
ser. De var dengang så optagen af Deres mands syg-
dom, og så ivrig for at få rejsepenge, at jeg tror, at De
ikke havde videre tanke for alle biomstændighe-
derne. Det er derfor ikke afvejen at minde
Dem om dette. Nå; jeg loved at skaffe Dem pen-
gene mod et gældsbevis, som jeg affatted.

Nora

.

Ja, og som jeg underskrev.

Krogstad

.

Godt. Men nedenunder tilføjed jeg nogle linjer,
hvori Deres fader indestod for gælden. Disse lin-
jer skulde Deres fader underskrive.

Nora

.

Skulde –? Han underskrev jo.

Krogstad

.

Jeg havde sat datum in blanco; det vil sige,
Deres fader skulde selv anføre, på hvilken dag
han underskrev papiret. Husker fruen det?

Nora

.

Ja jeg tror nok –

Krogstad

.

Jeg overgav Dem derpå gældsbeviset, for at De skul-
de sende det i posten til Deres fader. Var det ikke så?

Nora

.

Jo.

Krogstad

.

Og det gjorde De naturligvis også straks; for alle-
rede en fem–sex dage efter bragte De mig bevi-
set med Deres faders underskrift. Så fik De da
beløbet udbetalt.

Nora

.

Nu ja; har jeg ikke afbetalt ordentligt?

Krogstad

.

Så temmelig, jo. Men – for at komme tilbage
til det, vi talte om, – det var nok en tung tid
for Dem dengang, frue?

Nora

.

Ja det var det.

Krogstad

.

Deres fader lå nok meget syg, tror jeg.

Nora

.

Han lå på sit yderste.

Krogstad

.

Døde nok kort efter?

Nora

.

Ja.

Krogstad

.

Sig mig, fru Helmer, skulde De tilfældigvis
huske Deres faders dødsdag? Hvad dag i måne-
den, mener jeg.

Nora

.

Pappa døde den 29. September.

Krogstad

.

Det er ganske rigtigt; det har jeg erkyndiget mig
om. Og derfor er der en besynderlighed, (tager et
papir frem) som jeg sletikke kan forklare mig.

Nora

.

Hvilken besynderlighed? Jeg ved ikke –

Krogstad

.

Det er den besynderlighed, frue, at Deres fader
har underskrevet dette gældsbevis tre dage efter
sin død.

Nora

.

Hvorledes? Jeg forstår ikke –

Krogstad

.

Deres fader døde den 29. September. Men se
her. Her har Deres fader dateret sin underskrift
den 2. Oktober. Er ikke det besynderligt, frue?

Nora

(tier.)

Krogstad

.

Kan De forklare mig det?

Nora

(tier fremdeles.)

Krogstad

.

Påfaldende er det også at ordene 2. Oktober og årstallet
ikke er skrevet med Deres faders håndskrift, men med
en håndskrift, som jeg synes jeg skulde kende. Nå, det
lar sig jo forklare; Deres fader kan have glemt at
datere sin underskrift, og så har en eller anden gjort
det på måfå her, forinden man endnu vidste om
dødsfaldet. Der er ikke noget ondt i det. Det er
navnets underskrift, det kommer an på. Og den
er jo ægte, fru Helmer? Det er jo virkelig Deres fa-
der, som selv har skrevet sit navn her?

Nora

(efter en kort taushed, kaster hovedet tilbage og ser
trodsigt på ham)

Nej, det er ikke. Det er mig, som har skrevet pappas
navn.

Krogstad

.

Hør, frue, – ved De vel, at dette er en farlig til-
ståelse?

Nora

.

Hvorfor det? De skal snart få Deres penge.

Krogstad

.

Må jeg gøre Dem et spørgsmål, – hvorfor sendte
De ikke papiret til Deres fader?

Nora

.

Det var umuligt. Pappa lå jo syg. Hvis jeg skulde
have bedt om hans underskrift, så måtte jeg også sagt
ham, hvad pengene skulde bruges til. Men jeg kun-
de jo ikke sige ham, så syg som han var, at min
mands liv stod i fare. Det var jo umuligt.

Krogstad

.

Så havde det været bedre for Dem, om De havde
opgivet den udenlandsrejse.

Nora

.

Nej, det var umuligt. Den rejse skulde jo redde
min mands liv. Den kunde jeg ikke opgive.

Krogstad

.

Men tænkte De da ikke på, at det var et bedrageri
imod mig –?

Nora

.

Det kunde jeg aldeles ikke tage noget hensyn til.
Jeg brød mig sletikke om Dem. Jeg kunde ikke
udstå Dem for alle de kolde vanskeligheder, De
gjorde, skønt De vidste, hvor farligt det stod til
med min mand.

Krogstad

.

Fru Helmer, De har åbenbart ikke nogen klar
forestilling om, hvad det egentlig er for noget, De
har gjort Dem skyldig i. Men jeg kan fortælle
Dem, at det var hverken noget mere eller noget
værre, det, jeg engang begik, og som ødelagde hele
min borgerlige stilling.

Nora

.

De? Vil De bilde mig ind, at De skulde have
foretaget Dem noget modigt for at redde Deres
hustrus liv?

Krogstad

.

Lovene spørger ikke om bevæggrunde.

Nora

.

Da må det være nogen meget dårlige love.

Krogstad

.

Dårlige eller ikke, – fremlægger jeg dette papir
i retten, så blir De dømt efter lovene.

Nora

.

Det tror jeg aldeles ikke. En datter skulde ikke
have ret til at skåne sin gamle dødssyge fader
for ængstelser og bekymringer? Skulde ikke en
hustru have ret til at redde sin mands liv?
Jeg kender ikke lovene så nøje; men jeg er
viss på, at der må stå etsteds i dem, at sådant
er tilladt. Og det ved ikke De besked om, De,
som er sagfører? De må være en dårlig ju-
rist, herr Krogstad.

Krogstad

.

Kan så være. Men forretninger, – slige forret-
ninger, som vi to har med hinanden, – dem tror
De dog vel, jeg forstår mig på? Godt. Gør nu hvad
De lyster. Men det siger jeg Dem: blir jeg udstødt
for anden gang, så skal De gøre mig selskab.

Nora

(en stund eftertænksom; kaster med nakken.)

Å hvad! – At ville gøre mig bange! Så enfoldig
er jeg da ikke. (giver sig ifærd med at lægge børne-
nes tøj sammen; holder snart op.) Men –? – – Nej,
men det er jo umuligt! Jeg gjorde det jo af kær-
lighed.

Børnene

(i døren tilvenstre .)

Mamma, nu gik den fremmede mand ud igen-
nem porten.

Nora

.

Ja, ja, jeg ved det. Men tal ikke til nogen om
den fremmede mand. Hører I det? Ikke til pap-
pa heller!

Børnene

.

Nej, mamma; men vil du så lege igen?

Nora

.

Nej, nej; ikke nu.

Børnene

.

Å men, mamma, du loved det jo.

Nora

.

Ja, men jeg kan ikke nu. Gå ind; jeg har så
meget at gøre. Gå ind; gå ind, kære søde børn.

(hun nøder dem varsomt ind i værelset og luk-
ker døren efter dem.)

Nora

.
(sætter sig på sofaen, tager et broderi og gør

Faksimile

nogle sting, men går snart istå.)

Nej! (kaster
broderiet, rejser sig, går til forstuedøren og rå-
ber ud) Helene! Lad mig få træet ind. (går
til bordet tilvenstre og åbner bordskuffen; stand-
ser atter.) Nej, men det er jo aldeles umuligt!

Stuepigen

(med grantræet.)

Hvor skal jeg sætte det, frue?

Nora

.

Der; midt på gulvet.

Stuepigen

.

Skal jeg ellers bringe hente noget.

Nora

.

Nej, tak; jeg har, hvad jeg behøver.

Nora

(ifærd med at pynte juletræet.)

Her skal lys – og her skal blomster. – Det afskye-
lige menneske! Snak, snak, snak! Der er ingen
ting ivejen. Juletræet skal blive dejligt. Jeg vil gø-
re alt, hvad du har lyst til, Torvald; – jeg skal syn-
ge for dig, danse for dig –

Nora

.

Ah, – kommer du alt igen?

Helmer

.

Ja. Har her været nogen?

Nora

.

Her? Nej.

Helmer

.

Det var besynderligt. Jeg så Krogstad gå ud af
porten.

Nora

.

Så? Å ja, det er sandt, Krogstad var her et øjeblik.

Helmer

.

Nora, jeg kan se det på dig, han har været her
og bedt dig lægge et godt ord ind for ham.

Nora

.

Ja.

Helmer

.

Og det skulde du gøre ligesom af egen drift? Du skul-
de fortie for mig, at han havde været her. Bad han
ikke om det også?

Nora

.

Jo, Torvald; men –

Helmer

.

Nora, Nora, og det kunde du indlade dig på? Fø-
re samtale med et sligt menneske, og give ham løf-
te på noget! Og så ovenikøbet sige mig en usandhed!

Nora

.

En usandhed –?

Helmer

.

Sagde du ikke, at her ingen havde været? (truer
med fingeren.) Det må aldrig min lille sangfugl
gøre mere. En sangfugl må have rent næb at

Faksimile

17.

kviddre med; aldrig falske toner. (tager hende
om livet.) Er det ikke så det skal være? Jo, det
vidste jeg nok. (slipper hende.) Og så ikke mere
om det. (sætter sig foran ovnen.) Ah, hvor her
er lunt og hyggeligt. (blader lidt i sine papirer.)

Nora

(beskæftiget med juletræet, efter et kort ophold.)

Torvald!

Helmer

.

Ja.

Nora

.

Jeg glæder mig så umådeligt til kostumeballet
hos Stenborgs iovermorgen.

Helmer

.

Og jeg er umådelig nysgærrig efter at se, hvad du vil
overraske mig med.

Nora

.

Ak, det dumme indfald.

Helmer

.

Nå?

Nora

.

Jeg kan ikke finde på noget, som duer; altsammen
blir så tåbeligt, så intetsigende.

Helmer

.

Er lille Nora kommen til den erkendelse?

Nora

(bag hans stol, med armene på stolryggen .)

Har du meget travelt , Torvald?

Helmer

.

Å –

Nora

.

Hvad er det for papirer?

Helmer

.

Banksager.

Nora

.

Allerede?

Helmer

.

Jeg har ladet den aftrædende bestyrelse give mig
fuldmagt til at foretage de fornødne forandringer i
personalet og i forretningsplanen. Det må jeg bru-
ge juleugen til. Jeg vil have at alt i orden til nytår.

Nora

.

Det var altså derfor at denne stakkers Krogstad –

Helmer

.

Hm.

Nora

(fremdeles lænet til stolryggen , purrer langsomt
i hans nakkehår.)

Hvis du ikke havde havt så m travlt, vilde jeg
have bedt dig om en umådelig stor tjeneste, Torvald.

Helmer

.

Lad mig høre. Hvad skulde det være?

Nora

.

Der er jo ingen, der har en sådan ˹fin˺ smag, som du.
Nu vilde jeg så gerne se godt ud på kostumeballet. Tor-
vald, kunde ikke du tage dig af mig og bestemme,

Faksimile

hvad jeg skal være, og hvorledes min dragt skal væ-
re indrettet?

Helmer

.

Aha, er den lille egensindige ude og søger en red-
ningsmand?

Nora

.

Ja Torvald, d jeg kan ikke komme nogen vej uden
din hjelp .

Helmer

.

Godt, godt; jeg skal tænke på sagen; vi skal nok
finde på råd.

Nora

.

Å hvor det er snil{d}tt af dig. (går atter til juletræet;
ophold.) Hvor smukt de røde blomster tar sig ud.
– Men sig mig, er det virkelig så slemt, det, som den-
ne Krogstad har gjort sig skyldig i?

Helmer

.

Skrevet falske navne. Har du nogen forestilling
om, hvad det vil sige?

Nora

.

Kan han ikke have gjort det af nød?

Helmer

.

Jo, eller, som så mange, i ubesindighed. Jeg er
ikke så u<...> hjerteløs, at jeg ubetinget skulde for-
dømme en mand for en sådan enkeltstående
handlings skyld.

Nora

.

Nej, ikke sandt, Torvald!

Helmer

.

Mangen en kan moralsk rejse sig igen, hvis
han åbent bekender sin brøde og udstår sin straf.

Nora

.

Straf –?

Helmer

.

Men den vej gik nu ikke Krogstad; han hjalp
sig igennem ved kneb og kunstgreb; og det er dette,
som moralsk har nedbrudt ham.

Nora

.

Tror du at det skulde –?

Helmer

.

Tænk dig blot, hvorledes et sådant skyldbevidst
menneske må lyve og hykle og forstille sig til al-
le sider, må gå med maske på ligeover for sine
allernærmeste, ja ligeover for sin egen hustru
og sine egne børn. Og dette med børnene, det er
just det forfærdeligste, Nora.

Nora

.

Hvorfor?

Helmer

.

Fordi en sådan dunstkreds af løgn bringer
smitte og sygdomsstof ind i et helt hjems liv.
Hvert åndedrag, som børnene tager i et sådant
hus, er fyldt med spirer til noget stygt.

Nora

.
(nærmere bag ham.)

Er du viss på det?

Helmer

.

Å kære, det har jeg tidtnok erfaret som advokat. Næ-
sten alle tidligt forvorpne mennesker har havt løgn-
agtige mødre.

Nora

.

Hvorfor just – mødre?

Helmer

.

Det skriver sig hyppigst fra mødrene; men fædre
virker naturligvis i samme retning; det ved en-
hver sagfører meget godt. Og dog har denne Krog-
stad gået derhjemme i hele år og forgiftet sine
egne børn i løgn og forstillelse; det er derfor jeg
kalder ham moralsk forkommen. (strækker
hænderne ud imod hende.) Derfor skal min
søde lille Nora love mig ikke at tale hans sag.
Din hånd på det. Nå, nå, hvad er det? Ræk mig
hånden. Se så. Afgjort altså. Jeg forsikrer dig, det
vilde været mig umuligt at arbejde sammen med
ham; jeg føler bogstavelig et legemligt ildebefinden-
de i slige menneskers nærhed.

Nora

.
(drager hånden til sig og går over på den anden
side af juletræet.)

Hvor varmt her er. Og jeg har så meget at bestille.

Helmer

(rejser sig og samler sine papirer sammen.)

Ja, jeg får også tænke på at få ˹læst˺ lidt af dette igen-
nem før borde{n}t. Din dragt skal jeg også tænke på.

Faksimile

Og noget til at hænge i guldpapir på juletræet har
jeg kanske også i beredskab. (lægger hånden på hen-
des hoved.) Å du min velsignede lille sangfugl.

(han går ind i sit værelse og lukker døren efter sig.)

Nora

(sagte, efter en stilhed.)

Å hvad! Det er ikke så. Det er umuligt. Det må
være umuligt.

Barnepigen

(i døren tilvenstre .)

De små beer så vakkert om de må komme ind
til mamma.

Nora

.

Nej, nej, nej; slip dem ikke ind til mig! Vær hos dem
du, Anne-Marie.

Barnepigen

.

Ja, ja, frue.

(lukker døren.)

Nora

.
(bleg af rædsel.)

Fordærve mine små børn –! Forgifte hjemmet?
(kort ophold; hun hæver nakken.) Dette er ikke
sandt. Dette er aldrig i evighed sandt.

Nora

(slipper kåben igen.)

Nu kom der nogen! (mod døren; lytter.) Nej, –
der er ingen. Naturligvis – der kommer ingen i-
dag, første juledag; – og ikke imorgen heller. –
Men kanske – (åbner døren og ser ud) Nej; ingen-
ting i brevkassen; ganske tom. (går fremover
gulvet.) Å tosseri! Han gør naturligvis ikke al-
vor af det. Der kan jo ikke ske noget sligt. Det
er umuligt. Jeg har jo tre små børn.

Barnepigen

.

Jo endelig fandt jeg da æsken med maskeradeklæ-
derne.

Nora

.

Tak; sæt den på bordet.

Barnepigen

(gør så.)

Men de er nok svært i uorden.

Nora

.

Å gid jeg kunde rive dem i hundred tusend styk-
ker!

Barnepigen

.

Bevares; de kan godt sættes istand; bare lidt tål-
modighed.

Nora

.

Ja, jeg vil gå hen og få fru Linde til at hjælpe
mig.

Barnepigen

.

Nu ud igen? I dette stygge vejr? Fru Nora for-
køler sig, – blir syg.

Nora

.

Å, det var ikke det værste. – Hvorledes har bør-
nene det?

Barnepigen

.

De stakkers småkryb leger med julegaverne, men –

Nora

.

Spør de tidt efter mig?

Barnepigen

.

De er jo så vant til at ha’e mamma om sig.

Nora

.

Ja men, Anne-Marie , jeg kan ikke herefter

Faksimile

19.

være så meget sammen med dem som før.

Barnepigen

.

Nå, småbørn vænner sig til alleting.

Nora

.

Tror du det? Tror du, de vilde glemme sin mam-
ma, hvis hun var ganske borte?

Barnepigen

.

Bevares; – ganske borte!

Nora

.

Hør, sig mig, Anne-Marie, – det har jeg så ofte tænkt
på, – hvorledes kunde du bære over dit hjerte at sætte
dit barn ud til fremmede?

Barnepigen

.

Men det måtte jeg jo, når jeg skulde være amme for
Nora { <...> }lille Nora.

Nora

.

Ja men at du vilde det?

Barnepigen

.

Når jeg kunde få en så god plads? En fattig pi-
ge, som er kommen i ulykke, må være glad til.
For det slette menneske gjorde jo ingenting for mig.

Nora

.

Men din datter har da visst glemt dig.

Barnepigen

.

Å nej såmæn har han hun ikke. Hun skrev ˹da til˺ mig,
da til både da hun gik til præsten og da hun var
bleve{n}t gift.

Nora

(tager hende om halsen.)

Du gamle Anne-Marie, du var en god moder
for mig, da jeg var liden.

Barnepigen

.

Lille Nora, stakker, havde jo ingen ˹anden˺ mor end jeg.

Nora

.

Og hvis de små ingen anden havde, så ved jeg
nok at du vilde –. Snak, snak, snak. (åbner æsken)
Nu må jeg –. Gå ind til dem. Nu må jeg –. I-
morgen skal du få se, hvor dejlig jeg skal bli.

Barnepigen

.

Ja, der blir såmæn ingen på hele ballet så
dejlig som fru Nora.

(hun går ind i værelset tilvenstre .)

Nora

(begynder at pakke ud af æsken men kaster
snart det hele fra sig.)

Å, hvis jeg turde gå ud. Hvis bare ingen kom.
Hvis her bare ikke hændte noget herhjemme
imens. Dum snak; der kommer ingen. Bare
ikke tænke. Børste af muffen. Dejlige handsker,
dejlige handsker. Slå det hen; slå det hen! En,
to, tre, fire, fem, sex – (skriger:) Ah, der kommer
de – (vil imod døren, men står ubeslutsom.)

Nora

.

Å, er det dig, Kristine. Der er vel ingen andre
derude? – Hvor det var godt at du kom.

Fru Linde

.

Jeg hører, du har været oppe og spurgt efter mig.

Nora

.

Ja, jeg ˹gik˺ just forbi. Der er noget, du endelig må hjæl-
pe mig med. Lad os sætte os her i sofaen. Se her.
Der skal være kostumebal oven<...> imorgenaften
ovenpå hos konsul Stenborgs, og nu vil Torvald
at jeg skal være neapolitansk fiskerpige og dan-
se Tarantella, for den lærte jeg på Capri.

Fru Linde

.

Se, se; du skal give en hel forestilling?

Nora

.

Ja Torvald siger, jeg bør gøre det. Se, her har jeg
dragten; den lod Torvald sy til mig dernede; men
nu er det altsammen så forrevet, og jeg ved sletikke –

Fru Linde

.

Å det skal vi snart få istand; det er jo ikke andet
end besætningen, som er gået lidt løs hist og her.
Nål og tråd? Nå, her har vi jo hvad vi behøver.

Nora

.

Å hvor det er snildt af dig.

Fru Linde

(syr.)

Så du skal altså være forklædt imorgen aften,
Nora? H Ved du hvad, – da kommer jeg hen et øje-

Faksimile

blik og ser dig pyntet. Men jeg har jo rent glemt at
takke dig for den hyggelige aften igår.

Nora

.
(rejser sig og går bortover gulvet.)

Å igår synes jeg ikke her var så hyggeligt, som
det plejer. – Du skulde kommet lidt før til byen,
Kristine. – Ja, Torvald forstår rigtignok at gøre
hjemmet fint og dejligt.

Fru Linde

.

Du ikke mindre, tænker jeg; du er vel ikke for
ingenting din faders datter. Men sig mig, er dok-
tor Rank altid så nedstemt som igår?

Nora

.

Nej, igår var det svært påfaldende. Men han bærer
forresten på en meget farlig sygdom. Han har tæring
i rygmarven, stakker. Jeg skal sige dig, hans fader
var et væmmeligt menneske, som holdt elskerinder
og sådant noget; og derfor blev sønnen sygelig fra barn-
dommen af, forstår du.

Fru Linde

(lar sytøjet synke.)

Men kæreste, bedste Nora, hvor får du sligt at
vide?

Nora

.
(spadserer.)

Pyt, – når man har tre børn, så får en undertiden
besøg af – af fruer, som er så halvvejs lægekyndige;
og de fortæller en jo et og andet.

Fru Linde

(syr igen; kort taushed.)

Kommer doktor Rank hver dag her i
huset?

Nora

.

Hver evige dag. Han er jo Torvalds bedste
ungdomsven, og min gode ven også. Doktor
Rank hører ligesom huset til.

Fru Linde

.

Men sig mig du: er den mand fuldt oprigtig?
Jeg mener, vil han ikke gerne sige folk beha-
geligheder?

Nora

.

Nej tvertimod. Hvor falder du på det?

Fru Linde

.

Da du igår forestilled mig for ham, forsikred han,
at han ofte havde hørt mit navn her i huset;
men siden mærked jeg at din mand sletikke
havde noget begreb om, hvem jeg egentlig var. Hvor
kunde så doktor Rank –?

Nora

.

Jo det er ganske rigtigt, Kristine. Torvald hol-
der jo så ubeskrivelig meget af mig; og derfor vil han
eje mig ganske alene, som han siger. I den før-
ste tid blev han ligesom skinsyg bare jeg nævnte
nogen af de kære mennesker derhjemme. Så lod
jeg det naturligvis være. Men med doktor Rank
taler jeg tidt om sligt noget; for han vil gerne

Faksimile

høre på det, ser du.

Fru Linde

.

Hør her, Nora; du er i mange stykker som et
barn endnu; jeg er jo adskilligt ældre end du, og
har lidt mere erfaring. Jeg vil sige dig noget:
du skulde se at komme ud af dette her med
doktor Rank.

Nora

.

Hvad for noget skulde jeg se at komme ud af?

Fru Linde

.

Både af det ene og af det andet, synes jeg. Igår
snakked du noget om en rig beundrer, som skulde
skaffe dig penge –

Nora

.

Ja, en, som ikke er til – desværre. Men hvad så?

Fru Linde

.

Har doktor Rank formue?

Nora

.

Ja det har han.

Fru Linde

.

Og ingen at sørge for?

Nora

.

Nej, ingen; men –?

Fru Linde

.

Og han kommer hver dag her i huset?

Nora

.

Ja, det hører du jo.

Fru Linde

.

Men hvor kan den fine mand være så pågående?

Nora

.

Jeg forstår dig aldeles ikke.

Fru Linde

.

Forstil dig nu ikke, Nora. Tror du ikke jeg
skønner, hvem du har lånt de tolv hundrede
specier af?

Nora

.

Er du fra sans og samling? Kan du tænke dig
noget sligt! En ven af os, som kommer her hver
eneste dag! Hvilken frygtelig pinlig stilling vil-
de ikke det være?

Fru Linde

.

Altså virkelig ikke ham?

Nora

.

Nej, det forsikrer jeg dig. Det har aldrig et øjeblik
kunnet falde mig ind –. Han havde heller ingen
penge at låne bort dengang; han arved først bag-
efter.

Fru Linde

.

Nå, det tror jeg var et held for dig, min kære Nora.

Nora

.

Nej, det kunde da aldrig falde mig ind at bede dok-
tor Rank –. Forresten er jeg ganske viss på at
dersom jeg bad ham –

Fru Linde

.

Men det gør du naturligvis ikke.

Nora

.

Nej naturligvis. Jeg synes ikke, jeg kan tænke mig,
at det skulde bli nødvendigt. Men jeg er ganske sik-
ker på, at dersom jeg talte til doktor Rank –

Fru Linde

.

Bag din mands ryg?

Nora

.

Jeg må ud af det andet; det er også bag hans ryg.
Jeg må ud af dette her.

Fru Linde

.

Ja, ja, det sagde jeg også igår; men –

Nora

.
(går op og ned.)

En mand kan meget bedre klare sligt noget, end
et fruentimmer –

Fru Linde

.

Ens egen mand, ja.

Nora

.

Sniksnak. (standser.) Når en betaler alt, hvad
en skylder, så får en jo sit gældsbevis tilbage?

Fru Linde

.

Ja det forstår sig.

Nora

.

Og kan rive det i hu˹n˺drede tusend stykker og bræn-
de det op˹,˺ {!} ˹ –˺ det ækle skidne papir!

Fru Linde

(ser stivt på hende, lægger sytøjet fra sig og rejser sig
langsomt.)

Faksimile

21.

Nora, du skjuler noget for mig.

Nora

.

Kan du se det på mig?

Fru Linde

.

Der er hændt dig noget siden igår morges. Nora,
hvad er det for noget?

Nora

(imod hende.)

Kristine! (lytter.) Hys! Nu kom Torvald hjem.
Se her; sæt dig ind til børnene sålænge. Torvald
tåler ikke at se skræddersøm. Lad Anne-Marie
hjælpe dig.

Fru Linde

(samler en del af sagerne sammen.)

Ja, ja, men jeg går ikke herfra før vi har talt op-
rigtigt sammen.

Nora

.
(går ham imøde.)

Å, hvor jeg har ventet på dig, kære Torvald.

Helmer

.

Var det sypigen –?

Nora

.

Nej, det var Kristine; hun hjælper mig at gø-
re min dragt istand. Du kan tro, jeg skal kom-
me til at tage mig ud.

Helmer

.

Ja var det ikke et ganske heldigt indfald af
mig?

Nora

.

Prægtigt! Men er jeg ikke også snil, at jeg føjer dig?

Helmer

.
(tager hende under hagen.)

Snil – fordi du føjer din mand? Nå, nå, du lille
galning, jeg ved nok, du mente det ikke så. Men
jeg vil ikke forstyrre dig; du skal vel prøve, kan
jeg tro.

Nora

.

Og du skal vel arbejde?

Helmer

.

Ja; (viser en pakke papirer) ˹Se her.˺ Jeg har været nede
i banken –

(vil gå ind i sit værelse.)

Nora

.

Torvald.

Helmer

.
(standser.)

Ja.

Nora

.

Hvis nu din lille ekorn bad dig rigtig inderlig
vakkert om en ting –?

Helmer

.

Hvad så?

Nora

.

Vilde du så gøre det?

Helmer

.

Først må jeg naturligvis vide, hvad det er.

Nora

.

Ekornen skulde løbe omkring og gøre spilopper ,
hvis du vilde være snil og føjelig.

Helmer

.

Frem med det da.

Nora

.

Lærkefuglen skulde kvidre i alle stuerne, både
højt og lavt –

Helmer

.

Å hvad, det gør jo lærkefuglen alligevel.

Nora

.

Jeg skulde lege alfepige og danse for dig i måne-
skinnet , Torvald.

Helmer

.

Nora, – det er dog vel aldrig det, du slog på imorges?

Nora

(nærmere.)

Jo, Torvald, jeg beer dig så bønligt!

Helmer

.

Og du har virkelig mod til at rippe den sag op igen?

Nora

.

Ja, ja, jeg be du må føje mig; du må lade Krog-
stad få beholde sin post i banken.

Helmer

.

Min kære Nora, hans post har jeg bestemt for
fru Linde.

Nora

.

Ja, det er umådelig snil{d}tt af dig; men du kan
jo bare afskedige en anden kontorist istedetfor
Krogstad .

Helmer

.

Dette er dog en utrolig egensindighed! Fordi du
går hen og gir et ubetænksomt løfte om at tale for
ham, så skulde jeg –!

Nora

.

Det er ikke derfor, Torvald. Det er for din egen skyld.
Dette menneske skriver jo i de styggeste aviser; det
har du jo selv sagt. Han kan gøre dig så ubeskrivelig
usigelig meget ondt. Jeg har en sådan dødelig angst
for ham –

Helmer

.

Aha, jeg forstår; det er gamle erindringer, som
skræm˹m˺er dig op.

Nora

.

Hvad mener du med det?

Helmer

.

Du tænker naturligvis på din fader.

Nora

.

Ja; ja vel. Husk bare på, hvorledes ondskabsful-
de mennesker skrev i aviserne om pappa og bag-
talte ham så grueligt. Jeg tror, de havde fået ham

Faksimile

22.

afsat, hvis ikke departementet havde sendt dig
derhen for at se efter, og hvis ikke du havde været
så velvillig og så hjælpsom imod ham.

Helmer

.

Min lille Nora, der er en betydelig forskel mel-
lem din fader og mig. Din fader var ingen uan-
gribelig embedsmand. Men det er jeg; og det hå-
ber jeg, at jeg skal blive ved at være så længe jeg står
i min stilling.

Nora

.

Å , der er ingen som ved , hvad onde mennesker
kan finde på. Nu kunde vi få det så godt, så ro-
ligt og lykkeligt her i vort fredelige og sorgløse hjem,
– du og jeg og børnene, Torvald! Derfor er det at jeg
beer dig så inderligt –

Helmer

.

Og just ved at gå i forbøn for ham gør du mig
det umuligt at beholde ham. Det er allerede be-
kendt i banken at jeg vil afskedige Krogstad.
Skulde det nu rygtes, at den nye bankdirektør
havde ladet sig omstemme af sin kone –

Nora

.

Ja hvad så –?

Helmer

.

Nej naturligvis; når bare den lille egensindige
kunde få sin vilje –. Jeg skulde gå hen og gøre
mig latterlig for hele personalet, – bringe folk på
den tanke, at jeg var afhængig af alskens fremmede

Faksimile

indflydelser? Jo du kan tro, jeg vilde snart kom-
me til at spore følgerne! Og desuden, – der er en
omstændighed, som gør Krogstad aldeles umu-
lig i banken, så længe jeg står som direktør.

Nora

.

Hvad er det for noget?

Helmer

.

Hans moralske brøst kunde jeg kanske i nøds-
fald have overset –

Nora

.

Ja, ikke sandt, Torvald?

Helmer

.

Og jeg hører, han skal være ganske brugbar og-
så. Men han er en ungdomsbekendt af mig.
Det er et af disse overilede bekendtskaber, som
mang så mangen gang senere hen i livet gene-
res af. Ja jeg kan gerne sige dig det lige ud: vi er
dus. Og dette taktløse menneske lægger sletikke
skjul på det , når andre er tilstede. Tvertimod, –
han tror, at det berettiger ham til en familiær
tone imod mig; og så trumfer han hvert øje-
blik ud med sit: du; du Helmer. Jeg forsikrer
dig, det virker højst pinligt på mig. Han vilde
gøre mig min stilling i banken utålelig .

Nora

.

Torvald, alt dette mener du ikke noget med.

Helmer

.

Ja så? Hvorfor ikke?

Nora

.

Nej, for dette her er jo bare smålige hensyn.

Helmer

.

Hvad er det du siger? Smålig? Synes du, jeg
er smålig!

Nora

.

Nej tvertimod , kære Torvald; og just derfor –

Helmer

.

Lige meget; du kalder mine bevæggrunde små-
lige; så må vel jeg også være det. Smålig! Ja så!
– Nå, dette skal <...> tilforladelig få en ende. (går
til forstuedøren og råber.) Helene!

Nora

.

Hvad vil du?

Helmer

(søger mellem sine papirer.)

En afgørelse.

Helmer

.

Se her; tag dette brev; gå ned med det straks. Få
fat i et bybud og lad ham besørge det. Men hur-
tigt. Adressen står udenpå. Se der er penge.

Stuepigen

.

Godt.

(hun går med brevet.)

Helmer

.
(lægger papirerne sammen)

Se så, min lille fru stivnakke.

Nora

(åndeløs.)

Torvald, – hvad var det for et brev?

Helmer

.

Krogstads opsigelse.

Nora

.

Kald det tilbage, Torvald! Det er endnu tid. Å ,
Torvald, kald det tilbage! Gør det for min skyld; –
for din egen skyld; for børnenes skyld! Hører du,
Torvald; gør det! Du ved ikke, hvad dette kan brin-
ge over os alle.

Helmer

.

For sent.

Nora

.

Ja, for sent.

Helmer

.

Kære Nora, jeg tilgiver dig denne angst, som du
˹her˺ går i, skønt den igrunden er en fornærmelse imod
mig. Jo, det er! Eller er det kanske ikke en fornær-
melse at tro, at jeg skulde være bange for en forkom-
men vinkelskrivers hævn? Men jeg tilgiver dig det
alligevel, fordi det så smukt vidner om din sto-
re kærlighed til mig. (tager hende i sine arme.)
Således skal det være, min egen elskede Nora. Lad
så komme, hvad der vil. Når det rigtig gælder, kan
du tro, jeg har både mod og kræfter. Du skal se, jeg
er mand for at tage alt på mig.

Nora

(skrækslagen.)

Hvad mener du med det?

Helmer

.

Alt, siger jeg –

Nora

.
˹ (fattet.) ˺

Det skal du aldrig i evighed gøre.

Helmer

.

Godt; så deler vi, Nora, – som mand og hustru.
Det er, som det skal være. (kæler for hende.) Er du
nu fornøjet? Så, så, så; ikke disse forskræmte
dueøjne. Det er jo altsammen ikke andet, end de
tommeste indbildninger. – Nu skulde du spille
Tarantellaen igennem og øve dig med tamburinen.
Jeg sætter mig i det indre kontor og lukker mel-
lemdøren, så hører jeg ingenting; du kan gøre al
den larm du vil. (vender sig i døren.) Og når Rank
kommer, så sig ham, hvor han kan finde mig.

(han nikker til hende, går med sine papirer
ind i sit værelse og lukker efter sig.)

Nora

(forvildet af angst, står som fastnaglet, hvisker.)

Han var istand til at gøre det. Han gør det. Han
gør det, trods alt i verden. – Nej, aldrig i evighed
dette! Før alt andet! Redning –! En udvej – (det
ringer i forstuen.) Doktor Rank –! Før alt an-
det! Før alt, hvad det så skal være!

Nora

.

Goddag, doktor Rank. Jeg kendte Dem på ring-
ningen. Men De skal ikke gå ind til Torvald
nu; for jeg tror, han har noget at bestille.

Rank

.

Og De?

Nora

(idet han går ind i stuen og hun lukker døren
efter ham)

Å det ved De nok, – for Dem har jeg altid en stund
tilovers.

Rank

.

Tak for det. Det skal jeg gøre brug af så længe jeg
kan.

Nora

.

Hvad mener De med det? Så længe De kan?

Rank

.

Ja. Forskrækker det Dem?

Nora

.

Nå, det er et så underligt udtryk. Skulde d der da
indtræffe noget?

Rank

.

Der vil indtræffe det, som jeg længe har været for-
beredt på. Men jeg trode rigtignok ikke, at det skul-
de komme så snart.

Nora

(griber efter hans arm.)

Hvad er det De har fået at vide? Doktor Rank,
De skal sige mig det!

Rank

(sætter sig ved ovnen.)

Med mig går det nedover. Det er ikke noget at gøre
ved.

Nora

(ånder lettet.)

Er det Dem –?

Rank

.

Hvem ellers? Det kan ikke nytte at lyve for sig
selv. Jeg er den miserableste af alle mine patien-
ter, fru Helmer. I disse dage har jeg foretaget et gene-
ralopgør af min indre status. Bankerot. Inden en
måned ligger jeg kanske og rådner oppe på kirke-
gården.

Nora

.

Å fy, hvor stygt De taler.

Rank

Tingen er også forbandet styg. Men det værste er,
at der vil gå så megen anden styghed forud. Der
står nu bare en eneste undersøgelse tilbage; når jeg
er færdig med den, så ved jeg så omtrent, hvad tid
opløsningen begynder. Der er noget, jeg vil sige Dem.
Helmer har i sin fine natur en så udpræget modby-
delighed mod alt, hvad der er hæsligt. Jeg vil ikke

Faksimile

ha’e ham i mit sygeværelse –

Nora

.

Å men doktor Rank –

Rank

.

Jeg vil ikke ha’e ham der. På ingen måde. Så
Jeg stænger min dør for ham. – Så snart jeg har fået
fuld visshed for det værste, sender jeg Dem mit vi-
sitkort med et sort kors på, og da ved De, at nu er
ødelæggelsens vederstyggelighed begyndt.

Nora

.

Nej, idag er {d}De da rent urimelig. Og jeg, som så ger-
ne vilde at De skulde have været i rigtig godt
lune.

Rank

.

Med døden i hænderne? – Og således at bøde for en
andens skyld. Er der retfærdighed i dette? Og i hver
eneste familje råder der på en eller anden måde en
slig ubønhørlig gengældelse –

Nora

(holder for ørerne .)

Sniksnak! Lystig; lystig!

Rank

.

Ja, det er minsæl ikke andet, end til at le ad, det
hele. Min arme, uskyldige benra rygrad må svie
for min faders lystige løjtnantsdage.

Nora

.
(ved bordet til venstre .)

Han var jo så henfalden til asparges og gåseleverpo-

Faksimile

24.

stejer. Var det ikke så?

Rank

.

Jo; og til trøfler.

Nora

.

Ja trøfler, ja. Og så til østers, tror jeg?

Rank

.

Ja østers, østers; det forstår sig.

Nora

.

Og så al den portvin og champagner til. Det er
sørgeligt, at alle disse lækkre ting skal slå sig på
benraden.

Rank

.

Især at de skal slå sig på en ulykkelig benrad,
som ikke har fået det mindste godt af dem.

Nora

.

Ak ja, det er nu det allersørgeligste.

Rank

(ser forskende på hende.)

Hm –

Nora

.
(lidt efter.)

Hvorfor smilte De?

Rank

.

Nej, det var Dem, som lo.

Nora

.

Nej, det var Dem, som smilte, doktor Rank!

Rank

(rejser sig.)

Faksimile

De er nok en større skælm, end jeg havde tænkt.

Nora

.

Jeg er så opsat på galskaber idag.

Rank

.

Det lader til.

Nora

.
(med begge hænder på hans skuldre.)

Kære, kære doktor Rank, De skal ikke dø fra
Torvald og mig.

Rank

.

Å det savn vilde De såmæn let forvinde. Den, som
går bort, glemmes snart.

Nora

(ser angst på ham.)

Tror De det?

Rank

.

Man slutter nye forbindelser, og så –

Nora

.

Hvem slutter nye forbindelser!?

Rank

.

Det vil både De og Helmer gøre, når jeg er væk.
De selv er allerede i god gang, synes jeg. Hvad skul-
de denne fru Linde her igåraftes?

Nora

.

Aha, – De er dog vel aldrig skinsyg på den stakkers
Kristine?

Rank

.

Jo, jeg er. Hun vil blive min efterfølgerske her

Faksimile

i huset. Når jeg har fået forfald, skal kanske det-
te fruentimmer –

Nora

.

Hys; tal ikke så højt; hun er derinde.

Rank

.

Idag også? Ser De vel.

Nora

.

Bare for at sy på min dragt. Herregud, hvor u-
rimelig De er. (sætter sig på sofaen.) Vær nu snil,
doktor Rank; imorgen skal De få se, hvor smukt
jeg skal danse; og da skal De forestille Dem at jeg gør
det bare for Deres skyld, – ja, og så naturligvis for
Torvalds; – det forstår sig. (tager forskellige sager ud
af æsken.) Doktor Rank; sæt sæt Dem her, så skal
jeg vise Dem noget.

Rank

.
(sætter sig.)

Hvad er det?

Nora

.

Se her. Se!

Rank

.

Silkestrømper.

Nora

.

Kødfarvede. Er ikke de dejlige? Ja, nu er her så
mørkt; men imorgen –. Nej, nej, nej; De får bare se
fodbladet. Å jo, De kan såmæn gerne få se oventil
også.

Rank

.

Hm –

Nora

.

Hvorfor ser De så kritisk ud? Tror De kanske
ikke de passer?

Rank

.

Det kan jeg umuligt ha’e nogen begrundet for-
mening om.

Nora

(ser et øjeblik på ham.)

Fy skam Dem. (slår ham let på øret med strøm-
perne) Det skal De ha’e.

(pakker dem atter sammen.)

Rank

.

Og hvad er det så for andre herligheder, jeg skal
få se?

Nora

.

De får ikke se en smule mere; for De er uskik-
kelig.

(hun nynner lidt og leder mellem sagerne.)

Rank

(efter en kort taushed.)

Når jeg sidder her således ganske fortrolig sam-
men med Dem, så begriber jeg ikke – nej, jeg fat-
ter det ikke – hvad der skulde blevet af mig, hvis jeg
aldrig var kommen her i huset.

Nora

(smiler.)

Ja jeg tror nok, at De igrunden hygger Dem gan-
ske godt hos os.

Rank

.
(sagtere, ser hen for sig.)

Og så at skulle gå fra det altsammen –

Nora

.

Sniksnak; De går ikke fra det.

Rank

(som før.)

– og ikke kunne efterlade sig et fattigt takkens
tegn engang; knapt nok et flygtigt savn, – ikke an-
det, end en ledig plads, som kan udfyldes af den
første den bedste.

Nora

.

Og hvis jeg nu bad Dem om –? Nej –

Rank

.

Om hvad?

Nora

.

Om et stort bevis på Deres venskab –

Rank

.

Ja, ja?

Nora

.

Nej jeg mener, – om en umådelig stor tjeneste –

Rank

.

Vilde De virkelig for en gangs skyld gøre mig så
lykkelig?

Nora

.

Å, De ved jo sletikke , hvad det er.

Rank

.

Nu godt; så sig det.

Nora

.

Nej men jeg kan ikke, doktor Rank; det er noget
så urimelig meget, – både et råd og en hjælp og en
tjeneste –

Rank

.

Så meget desto bedre. Det er mig ufatteligt, hvad
De kan mene. Men så tal dog. Har jeg da ikke
Deres fortrolighed?

Nora

.

Jo det har De som ingen anden. De er min
troeste og bedste ven, det ved jeg nok. Derfor vil jeg
også sige Dem det. Nu vel da, doktor Rank; der
er noget, som De må hjælpe mig at forhindre.
De ved , hvor inderligt, hvor ubeskrivelig højt Tor-
vald elsker mig; aldrig et øjeblik vilde han be-
tænke sig på at give sit liv hen for min skyld.

Rank

.
(bøjet mod hende.)

Nora, – tror De da at han er den eneste –?

Nora

.
(med et let ryk.)

Som –?

Rank

.

Som gladelig gav sit liv hen for Deres skyld.

Nora

.

J<...>

(tungt.)

Ja så.

Rank

.

Jeg har svoret ved mig selv, at De skulde vide det
før jeg gik bort. En bedre lejlighed vilde jeg aldrig
finde. – Ja, Nora, nu ved De det. Og nu ved De
altså også, at til mig kan De betro Dem, som til
ingen anden.

Nora

(rejser sig; jævnt og roligt.)

Lad mig slippe frem.

Rank

(gør plads for hende, men bliver siddende.)

Nora –

Nora

(i døren til forstuen.)

Helene, bring lampen ind. (går hen imod
ovnen.) Ak, kære doktor Rank, dette her var vir-
kelig stygt af Dem.

Rank

(rejser sig.)

At jeg har elsket Dem fuldt så inderligt, som no-
gen anden? Var det stygt?

Nora

.

Nej, men at De går hen og siger mig det. Det var
jo sletikke nødvendigt –

Rank

.

Hvad mener De? Har De da vidst –?

Rank

.

Nora – fru Helmer –, jeg spør Dem, har De vidst
noget?

Nora

.

Å hvad ved jeg, hvad jeg har vidst eller ikke vidst?
Jeg kan virkelig ikke sige Dem –. At De kunde være
så klodset, doktor Rank! Nu var alting så godt.

Rank

.

Nå, De har ialfald nu visshed for, at jeg står Dem
til rådighed med liv og sjæl. Og vil De så tale ud.

Nora

.
(ser på ham.)

Efter dette?

Rank

.

Jeg beer Dem, lad mig få vide hvad det er.

Nora

.

Ingenting kan De få vide nu.

Rank

.

Jo, jo. Således må De ikke straffe mig. Lad mig
få lov til at gøre for Dem, hvad der står i menne-
skelig magt.

Nora

.

Nu kan De ingenting gøre for mig. – Forresten
behøver jeg visst ikke nogen hjælp. De skal se, det
er bare indbildninger altsammen. Ja visst er det
så. Naturligvis! (sætter sig i gyngestolen, ser på ham,
smiler.) Jo, De er rigtignok en net herre, doktor Rank.
Synes De ikke, De skammer Dem, nu lam{en}pen er kom-

Faksimile

26.

men ind?

Rank

.

Nej; egentlig ikke. Men jeg skal kanske gå – for
stedse?

Nora

.

Nej, det skal De da rigtignok ikke gøre. De skal
naturligvis komme her som før. De ved jo godt,
Torvald kan ikke undvære Dem.

Rank

.

Ja, men De?

Nora

.

Å, jeg synes altid her blir så uhyre fornøjeligt når
De kommer.

Rank

.

Det er just det, som lokked mig ind på et vildspor.
De er mig en gåde. Mangengang har det forekom-
met mig, at De næsten ligeså gerne vilde være sam-
men med mig, som med Helmer.

Nora

.

Ja, ser De, der er jo nogle mennesker, som man
holder mest af, og andre mennesker, som man
man næsten helst vil være sammen med.

Rank

.

Å ja, der er noget i det.

Nora

.

Da jeg var hjemme, holdt jeg naturligvis mest af
pappa. Men jeg syntes altid det var så umådelig
morsomt, når jeg kunde stjæle mig ned i pigekam-

Faksimile

meret; for de vejleded mig ikke en smule; og så talte
de altid så meget fornøjeligt sig imellem.

Rank

.

Aha; det er altså dem, jeg har afløst.

Nora

.
(springer op og hen til ham.)

Å kære, snille doktor Rank, det mente jeg jo slet-
ikke . Men De kan vel skønne, at det er med Tor-
vald ligesom med pappa –

Stuepigen

.

Frue!

(hvisker og rækker hende et kort.)

Nora

(kaster et øje på kortet.)

Ah!

(stikker det i lommen.)

Rank

.

Noget galt på færde?

Nora

.

Nej, nej, på ingen måde; det er bare noget –; det
er min nye dragt –

Rank

.

Hvorledes? Der ligger jo Deres dragt.

Nora

.

Å, ja den; men det er en anden; jeg har bestilt
den –; Torvald må ikke vide det –

Rank

.

Aha, der har vi altså den store hemmelighed.

Nora

.

Ja visst; gå bare ind til ham; han sidder i det in-
dre værelse; hold ham op så længe –

Rank

.

Vær roligt; han skal ikke slippe fra mig.

(han går ind i Helmers værelse.)

Nora

(til pigen.)

Og han står og venter i køkkenet?

Stuepigen

.

Ja, han kom op bagtrappen –

Nora

.

Og han vil ikke gå ig Men sagde du ham ikke,
at her var nogen?

Stuepigen

.

Jo, men det hjalp ikke.

Nora

.

Han vil ikke gå igen?

Stuepigen

.

Nej, han går ikke, før han får talt med fruen.

Nora

.

Så lad ham komme ind; men sagte. Helene,
du må ikke sige det til nogen; det er en over-
raskelse for min mand.

Stuepigen

.

Ja, ja, jeg forstår nok –

(hun går ud.)

Nora

.

Det forfærdelige sker. Det kommer alligevel.
Nej, nej, nej, det kan ikke ske; det skal ikke ske.

(hun går hen og skyder skodden for Helmers dør.)

Nora

(hen imod ham.)

Tal sagte; min mand er hjemme.

Krogstad

.

Nå, lad ham det.

Nora

.

Hvad vil De mig?

Krogstad

.

Få vide besked om noget.

Nora

.

Så skynd Dem. Hvad er det?

Krogstad

.

De ved vel, at jeg har fået min opsigelse.

Nora

.

Jeg kunde ikke forhindre det, herr {k}Krogststad .
Jeg har kæmpet til det yderste for Deres sag; men
det hjalp ikke noget.

Krogstad

.

Har Deres mand så liden kærlighed til Dem?
Han ved , hva{ <...> }d jeg kan udsætte Dem for, og alligevel
vover han –

Nora

.

Hvor kan De tænke, at han har fået det at vide?

Krogstad

.

Å nej, jeg tænkte det nu heller ikke. Det ligned slet-
ikke min gode Torvald Helmer at vise så meget
mandsmod –

Nora

.

Herr Krogstad, jeg kræver agtelse for min mand.

Krogstad

.

Bevares, al skyldig agtelse. Men siden fruen hol-
der dette her så ængstelig skjult, så tør jeg vel an-
tage, at De også har fåt lidt bedre oplysning end igår,
om hvad De egentlig har gjort?

Nora

.

Mere, end De nogensinde kunde lære mig.

Krogstad

.

Ja, slig en dårlig jurist som jeg –

Nora

.

Hvad er det, De vil mig?

Krogstad

.

Bare se, hvorledes det stod til med Dem, fru Helmer.
Jeg har gået og tænkt på Dem hele dagen. En inkas-
sator, en vinkelskriver, en – nå en, som jeg, har også
lidt af det, som kaldes for hjertelag, ser De.

Nora

.

Så vis det; tænk på mine små børn.

Krogstad

.

Har De og Deres mand tænkt på mine? Men det

Faksimile

kan nu være det samme. Det var bare det jeg vilde
sige Dem, at De ikke behøver at tage denne sag alt-
for alvorligt. Der vil ikke for det første ske nogen
påtale fra min side.

Nora

.

Å nej; ikke sandt; det vidste jeg nok.

Krogstad

.

Det hele kan jo ordnes i al mindelighed; det behøver
sletikke at komme ud iblandt folk; det blir bare
imellem os tre.

Nora

.

Min mand må aldrig få noget at vide om dette.

Krogstad

.

Hvorledes vil De kunne forhindre det? Kan De
kanske betale, hvad der står til rest?

Nora

.

Nej, ikke nu straks.

Krogstad

.

Eller har De kanske udvej til at rejse penge en af
dagene?

Nora

.

Ingen udvej, som jeg vil gøre brug af.

Krogstad

.

Ja, det vilde nu ikke have nyttet Dem noget alli-
gevel. Om De så stod her med aldrig så mange kon-
tanter i hånden, så fik De nu ikke Deres forskriv-
ning ifra mig for det.

Nora

.

Så forklar mig da, hvad De vil bruge den til.

Krogstad

.

Jeg vil bare beholde den, – ha’e den i mit værge.
Der er ingen uvedkommende, som får nys om det.
Hvis De derfor skulde gå her med en eller anden
fortvivlet beslutning –

Nora

.

Det gør jeg.

Krogstad

.

– hvis De skulde tænke på at løbe fra hus og hjem –

Nora

.

Det gør jeg!

Krogstad

.

– eller De skulde tænke på det, som værre er –

Nora

.

Hvor kan De vide det?

Krogstad

.

– så lad sligt fare.

Nora

.

Hvor kan De vide, at jeg tænker på det?

Krogstad

.

De fleste af os tænker på det i førstningen. Jeg tænk-
te også på det; men jeg havde minsæl ikke mod –

Nora

.

<...>

(toneløst.)

Jeg ikke heller.

Krogstad

(lettet.)

Nej, ikke sandt; De har ikke mod til det, De heller?

Nora

.

Jeg har det ikke; jeg har det ikke.

Krogstad

.

Det vilde også være en stor dumhed. Når bare den
første huslige storm er over –. Jeg har her i lommen
brev til Deres mand –

Nora

.

Og der står det altsammen?

Krogstad

.

I så skånsomme udtryk, som muligt.

Nora

(hurtigt.)

Det brev må han ikke få. Riv det istykker igen. Jeg
vil gøre udvej til penge alligevel.

Krogstad

.

Om forladelse, frue, men jeg tror, jeg sagde Dem
nylig –

Nora

.

Å jeg taler ikke om de penge, jeg skylder Dem. Lad
mig få vide, hvor stor en sum De fordrer af min
mand, så skal jeg skaffe pengene.

Krogstad

.

Jeg fordrer ingen penge af Deres mand.

Nora

.

Hvad fordrer De da?

Krogstad

.

Det skal De få vide. Jeg vil påfode, frue; jeg vil
tilvejrs; og det skal Deres mand hjælpe mig med.
I halvandet år har jeg ikke gjort mig skyldig i no-
get uhæderligt; jeg har i al den tid kæmpet med de
trangeste kår; jeg var tilfreds med at arbejde mig op
skridt for skridt. Nu er jeg jaget væk og jeg lar mig ik-
ke nøjes med bare at tages til nåde igen. Jeg vil
tilvejrs, siger jeg Dem. Jeg vil ind i banken igen, –
ha’e en højere stilling; Deres mand skal oprette en
post for mig –

Nora

.

Det gør han aldrig!

Krogstad

.

Han gør det; jeg kender ham; han vover ikke at
kny. Og er jeg først derinde sammen med ham,
da skal De bare få se! Inden et år skal jeg være
direktørens højre hånd. Det skal bli Nils Krog-
stad og ikke Torvald Helmer, som styrer Aktie-
banken.

Nora

.

Det skal De aldrig komme til at opleve!

Krogstad

.

Vil De kanske –?

Nora

.

Nu har jeg mod til det.

Krogstad

.

Å De skræmmer mig ikke. En fin forvænt dame,

Faksimile

som De –

Nora

.

De skal få se; De skal få se!

Krogstad

.

Under isen kanske? Ned i det kolde, kulsorte vand?
Og så til våren flyde op, styg, ukendelig, med affal-
det hår –

Nora

.

De skræmmer mig ikke.

Krogstad

.

De skræmmer heller ikke mig. Sligt noget gør
man ikke, fru Helmer. Hvad vilde det desuden
nytte til? Jeg har ham jo ligefuldt i lommen.

Nora

.

Bagefter? Når ikke jeg længer –?

Krogstad

.

Glemmer De, at da er jeg rådig over Deres eftermæle?

Nora

(står målløs og ser på ham.)

Krogstad

.

Ja, nu har jeg forberedt Dem. Gør så ingen dum-
heder. Når Helmer har fået mit brev, så venter jeg
bud fra ham. Og husk vel på, at det er Deres mand
selv, som har tvunget mig ind igen på denne slags
veje. Det skal jeg aldrig tilgive ham. Farvel, frue.

(han går ud gennem forstuen.)

Nora

( mod mod forstuedøren, åbner den på klem og lytter.)

Faksimile

Går. Gi’er ikke brevet af. Å nej, nej, det vilde jo og-
så være umuligt! (åbner døren mere og mere.) Hvad
er det? Han står udenfor. Går ikke nedover trapperne.
Betænker han sig? Skulde han –?

Nora

.
(med et dæmpet skrig, løber fremover gulvet og heni-
mod sofabordet;) kort ophold.{;})

I brevkassen. (lister sig sky hen til forstuedøren.)
Der ligger det. – Torvald, Torvald, – nu er vi red-
ningsløse!

Fru Linde

(kommer med kostumet fra værelset tilvenstre .)

Ja nu ved jeg ikke mere at rette. Skulde vi kanske
prøve –?

Nora

.
(hæst og sagte.)

Kristine, kom her.

Fru Linde

.
(kaster klædningen på sofaen.)

Hvad fejler Dig ? Du ser ud som forstyrret.

Nora

.

Kom her. Ser du det brev? Der; se, – gennem ru-
den i brevkassen.

Fru Linde

.

Ja, ja; jeg ser det nok.

Nora

.

Det brev er fra Krogstad –

Fru Linde

.

Nora, – det er Krogstad, som har lånt dig pengene!

Nora

.

Ja; og nu får Torvald alting at vide.

Fru Linde

.

Å tro mig, Nora, det er bedst for jer begge.

Nora

.

Der er mere, end du ved om. Jeg har skrevet et falsk
navn –

Fru Linde

.

Men for himlens skyld –?

Nora

.

Nu er det bare det, jeg vil sige dig, Kristine, at du
skal være mit vidne.

Fru Linde

.

Hvorledes vidne? Hvad skal jeg –?

Nora

.

Dersom jeg kommer til at gå fra forstanden, – og det
kunde jo godt hænde –

Fru Linde

Nora!

Nora

.

Eller der skulde tilstøde mig noget andet, – noget,
således at jeg ikke kunde være tilstede her –

Fru Linde

.

Nora, Nora, du er jo rent som fra dig selv!

Nora

.

Hvis der så skulde være nogen, som vilde tage alt
på sig, hele skylden, forstår du –

Fru Linde

.

Ja, ja; men hvor kan du tænke –?

Nora

.

Da skal du vidne, at det ikke er sandt, Kristine.
Jeg er sletikke fra mig selv; jeg har min fulde forstand
nu; og jeg siger dig: der har ikke nogen anden vidst om
det; jeg alene har gjort det altsammen. Husk på det.

Fru Linde

.

Det skal jeg nok. Men jeg forstår ikke alt dette.

Nora

.

Å, hvor skulde du kunne forstå det? Det er jo det vid-
underlige, som nu vil ske.

Fru Linde

.

Det vidunderlige?

Nora

.

Ja, det vidunderlige. Men det er så forfærdeligt, Kri-
stine; – det må ikke ske, ikke for nogen pris i ver-
den.

Fru Linde

.

Jeg vil gå lige hen og tale med Krogstad.

Nora

.

Gå ikke hen til ham; han gør dig noget ondt!

Fru Linde

.

Der var en tid da han gerne havde gjort, hvad det skul-
de være, for min skyld.

Nora

.

Han?

Fru Linde

.

Hvor bor han?

Nora

.

Å hvad ved jeg –? Jo, (tager i lommen.) her er hans kort.
Men brevet, brevet –!

Helmer

(indenfor i sit værelse, banker på døren.)

Nora!

Nora

(skriger i angst.)

Å , hvad er det? Hvad vil du mig?

Helmer

.

Nå, nå, bliv bare ikke så forskrækket. Vi kommer
jo ikke; du har jo stængt døren; prøver du kanske?

Nora

.

Ja, ja; jeg prøver. Jeg blir så smuk, Torvald.

Fru Linde

,
(som har læst på kortet.)

Han bor jo lige her om hjørnet.

Nora

.

Ja; men det nytter jo ikke. Vi er redningsløse.
Brevet ligger jo i kassen.

Fru Linde

.

Og din mand har nøglen?

Nora

.

Ja, altid.

Fru Linde

.

Krogstad må kræve sit brev tilbage ulæst; han må
finde på et påskud –

Nora

.

Men just på denne tid plejer Torvald –

Fru Linde

.

Forhal det; gå ind til ham sålænge. Jeg kommer
igen, så fort jeg kan.

(hun går hurtigt ud gennem forstuedøren.)

Nora

(går hen til Helmers dør, åbner den og kikker ind.)

Torvald!

Helmer

(i bagværelset.)

Nå, tør man endelig slippe ind i sin egen stue
igen? Kom, Rank, nu skal vi da få se – (i døren)
Men hvad er det?

Nora

.

Hvilket, kære Torvald?

Helmer

.

Rank forberedte mig på en storartet forklæd-
ningsscene.

Rank

(i døren.)

Jeg forstod det så, men jeg tog altså fejl.

Nora

.

Ja, der får ingen beundre mig i min pragt før
imorgen.

Helmer

.

Men, kære Nora, du ser så anstrængt ud. Har du
øvet dig formeget?

Nora

.

Nej, jeg har sletikke øvet mig endnu.

Helmer

.

Det blir dog nødvendigt –

Nora

.

Ja, det blir aldeles nødvendigt, Torvald. Men jeg
kan ingen vej komme uden din hjælp; jeg har rent
glemt det altsammen.

Helmer

.

Å vi skal snart friske det op igen.

Nora

.

Ja, tag dig endelig af mig, Torvald. Vil du love mig
det? Å, jeg er så ængstelig. Det store selskab –. Du må
ofre dig ganske for mig iaften . Ikke en smule for-
retninger; ikke en pen i hånden. Hvad? Ikke sandt,
kære Torvald?

Helmer

.

Det lover jeg dig; iaften skal jeg være helt og hol-
dent til din tjeneste, – du lille hjælpeløse tingest. –
Hm, det er sandt, et vil jeg dog først –

(går mod forstuedøren.)

Nora

.

Hvad vil du se derude?

Helmer

.

Bare se om der skulde være kommet breve.

Nora

.

Nej, nej, gør ikke det, Torvald!

Helmer

.

Hvad nu?

Nora

.

Torvald, jeg be’er dig; der er ingen.

Helmer

.

Lad mig dog se.

(vil gå.)

Nora

(ved pianoet, slår de første takter af Tarantellaen.)

Helmer

(ved døren, standser.)

Aha!

Nora

.

Jeg kan ikke danse imorgen, hvis jeg ikke får
prøve med dig.

Helmer

(går hen til hende.)

Er du virkelig så bange, kære Nora?

Nora

.

Ja, så umådelig bange. Lad mig få prøve straks;
der er endnu tid før vi går tilbords. Å sæt dig ned og
spil for mig, kære Torvald; ret på mig; vejled mig,
som du plejer.

Helmer

.

Gerne, meget gerne, siden du ønsker det.

(han sætter sig til pianoet.)

Nora

(griber tamburinen ud af æsken og ligeledes et langt
broget schavl , hvormed hun ilfærdigt drap˹p˺erer sig; der-
på står hun med et spring fremme på gulvet og råber)

Spil nu for mig! Nu vil jeg danse!

Helmer

(spillende.)

Langsommere, – langsommere.

Nora

.

Kan ikke anderledes.

Helmer

.

Ikke så voldsomt, Nora!

Nora

.

Just så må det være.

Helmer

(holder op.)

Nej, nej, dette går aldeles ikke.

Nora

.
(ler og svinger tamburinen.)

Var det ikke det, jeg sagde dig?

Rank

.

Lad mig spille for hende.

Helmer

.

Ja

(rejser sig.)

Ja gør det; så kan jeg bedre vejlede hende.

Fru Linde

( står som målbunden ved døren.)

Ah –!

Nora

(under dansen.)

Her ser du løjer, Kristine.

Helmer

.

Men kæreste bedste Nora, du danser jo, som om
det gik på livet løs.

Nora

.

Det gør det jo også.

Helmer

.

Rank, hold op; dette er jo den rene galskab. Hold
op, siger jeg.

Helmer

(hen til hende.)

Dette havde jeg dog aldrig kunnet tro. Du har jo glemt
alt, hvad jeg har lært dig.

Nora

(kaster tamburinen fra sig.)

Der ser du selv.

Helmer

.

Nå, her må rigtignok vejledning til.

Nora

.

Ja, du ser, hvor nødvendigt det er. Du må vejlede
mig lige til det sidste. Lover du mig det, Torvald?

Helmer

.

Det kan du trygt stole på.

Nora

.

Du skal ikke, hverken idag eller imorgen, have tan-
ke for noget andet end mig; du skal ikke åbne brev-
kassen – noget brev, – ikke åbne brevkassen –

Helmer

.

Aha, det er endnu angsten for dette menneske –

Nora

.

Å ja, ja, det også.

Helmer

.

Nora, jeg ser det på dig, der ligger alt brev fra ham.

Nora

.

Jeg ved ikke; jeg tror det; men du skal ikke læse
sligt noget nu; der må ikke komme noget stygt
ind imellem os før alting er forbi.

Rank

(sagte til Helmer.)

Du bør ikke sige hende imod.

Helmer

(slår armen om hende.)

Barnet skal få sin vilje. Men imorgen nat, når
du har danset –

Nora

.

Da er du fri.

Stuepigen

(i døren tilhøjre .)

Frue, bordet er dækket.

Nora

.

Vi vil ha’e c<...> champagner, Helene.

Stuepigen

.

Godt, frue.

(går ud.)

Helmer

.

Ej, ej, – stort gilde altså?

Nora

.

Champagner-gilde til den lyse morgen. (råber
ud) Og lidt makroner, Helene, mange, – for en gangs
skyld.

Helmer

(tager hendes hænder.)

Så, så, så; ikke denne opskræmte vildhed. Vær
nu min egen lille lærkefugl, som du plejer.

Nora

.

Å ja, det skal jeg nok. Men gå ind sålænge;
og De også, doktor Rank. Kristine, du må hjæl-
pe mig at få håret sat op.

Rank

( sagte idet de går.)

Der er da vel aldrig noget – sådant noget ivente?

Helmer

.

Å langtfra, kære; det er sletikke andet, end den-
ne barnagtige angst, som jeg fortalte dig om.

(de går ind tilhøjre .)

Nora

.

Nu!?

Fru Linde

.

Rejst på landet.

Nora

.

Jeg så det på dig.

Fru Linde

.

Han kommer hjem imorgen aften. Jeg skrev en
seddel til ham.

Nora

.

Det skulde du ladet være. Du skal ingenting
forhindre. Det er dog igrunden en jubel, dette her,
at gå og vente på det vidunderlige.

Fru Linde

.

Hvad er det, du venter på?

Nora

.

Å det kan ikke du forstå. Gå ind til dem; nu
kommer jeg på øjeblikket.

Nora

(står en stund ligesom for at samle sig; derpå

Faksimile

31.

på ser hun på s{ <...> }it uhr.)

Fem. Syv timer til midnat. Så fireogtyve
timer til næste midnat. Da er Tarantellaen
ude. Fireogtyve og syv? Enogtredive timer at
leve i.

Helmer

(i døren tilhøjre .)

Men hvor blir så lille lærkefuglen af?

Nora

(imod ham med åbne arme.)

Her er lærkefuglen!

Fru Linde

(ser på sit uhr.)

Endnu ikke. Og nu er det dog på den højeste
tid. Hvis han bare ikke – (lytter igen.) Ah, der er
han. (hun går ud i forstuen og åbner forsigtigt
den ydre dør; der høres sagte skridt på trappen;
hun hvisker:) Kom ind. Her er ingen.

Sagfører Krogstad

(i døren.)

Jeg fandt en seddel fra Dem hjemme. Hvad skal
dette her betyde?

Fru Linde

.

Jeg må nødvendig tale med Dem.

Krogstad

.

Så? Og det må nødvendig ske her i huset?

Fru Linde

.

Hjemme hos mig var det umuligt; mit værelse
har ikke egen indgang. Kom ind; vi er ganske al-
ene; pigen sover og Helmers er på bal ovenpå.

Krogstad

.
(går ind i stuen.)

Se, se; Helmers danser iaften? Virkelig?

Fru Linde

.

Ja hvorfor ikke det?

Krogstad

.

Å nej, sandt nok.

Fru Linde

.

Ja, Krogstad, lad os så tale sammen.

Krogstad

.

Har da vi to noget mere at tale om?

Fru Linde

.

Vi har meget at tale om.

Krogstad

.

Det trode jeg ikke.

Fru Linde

.

Nej, for De har aldrig forståt mig rigtigt.

Krogstad

.

Var der noget andet at forstå, end det, som er så
ganske ligetil i verden? En hjerteløs kvinde gir
en mand løbepas, når der tilbyder sig noget, som
er fordelagtigere.

Fru Linde

.

Tror De, at jeg er så aldeles hjerteløs? Og tror De,
at jeg brød med let hjerte?

Krogstad

.

Ikke det?

Fru Linde

.

Krogstad, har De virkelig troet det?

Krogstad

.

Hvis ikke så var, hvorfor skrev De da dengang
til mig slig, som De gjorde?

Fru Linde

.

Jeg kunde jo ikke andet. Når jeg skulde bryde
med Dem, så var det jo også min pligt at udrydde
hos Dem alt, hvad De følte for mig.

Krogstad

<...>

(knuger sine hænder.)

Således altså. Og dette – dette bare for pengenes
skyld!

Fru Linde

.

De må ikke glemme, at jeg havde en hjælpeløs
moder og to små brødre. Vi kunde ikke vente på
Dem, Krogstad; med Dem havde det jo så lange
udsigter dengang.

Krogstad

.

Lad så være; men De havde ikke ret til at forstø-
de mig for noget andet menneskes skyld.

Fru Linde

.

Ja, jeg ved ikke. Mangengang har jeg spurgt mig

Faksimile

selv, om jeg havde ret til det.

Krogstad

(sagtere.)

Da jeg misted Dem, var det som om al fast grund
gled bort under fødderne på mig. Se på mig; nu
er jeg en skibbruden mand på et vrag.

Fru Linde

.

Hjælpen turde være nær.

Krogstad

.

Den var nær; men så kom De og stilled Dem i-
mellem.

Fru Linde

.

Imod mit vidende, Krogstad. Det var først idag
jeg fik høre, at det er Dem, jeg skal afløse i banken.

Krogstad

.

Jeg tror Dem, når De siger det. Men nu, da De ved
det, træder De så ikke tilbage?

Fru Linde

.

Nej; for det vilde dog ikke gavne Dem det mindste.

Krogstad

.

Å gavne, gavne –; jeg vilde gøre det alligevel.

Fru Linde

.

Jeg har lært at handle fornuftigt. Livet og den
hårde, bitre nødvendighed har lært mig det.

Krogstad

.

Og livet har lært mig, ikke at tro på talemåder.

Fru Linde

.

Da har livet lært Dem en meget fornuftig ting.

Faksimile

Men på handlinger må De dog tro?

Krogstad

.

Hvorledes mener De det?

Fru Linde

.

De sagde, at De stod som en skibbruden mand på
et vrag.

Krogstad

.

Det havde jeg vel god grund til at sige.

Fru Linde

.

Jeg sidder også som en skibbruden kvinde på et
vrag. Ingen at sørge over, og ingen at sørge for.

Krogstad

.

De valgte selv.

Fru Linde

.

Der var intet andet valg dengang.

Krogstad

.

Nå, men hvad så?

Fru Linde

.

Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker
kunde komme over til hinanden.

Krogstad

.

Hvad er det De siger?

Fru Linde

.

To på et vrag står dog bedre, end en på hver sit.

Krogstad

.

Kristine!

Fru Linde

.

Hvorfor tror De jeg kom hid til byen?

Krogstad

.

Skulde De have havt en tanke for mig?

Fru Linde

.

Jeg må arbejde, hvis jeg skal bære livet. Alle mine
levedage, så længe jeg kan mindes, har jeg arbejdet,
og det har været min bedste og eneste glæde. Men
nu står jeg ganske alene i verden, så forfærdelig
tom og forladt. At arbejde for sig selv, er der jo ingen
glæde i. Krogstad, skaf mig nogen og noget at ar-
bejde for.

Krogstad

.

Dette tror jeg ikke på. Det er ikke andet end over-
spændt kvindehøjmod, som går hen og ofrer sig selv.

Fru Linde

.

Har De nogensinde mærket, at jeg var overspændt?

Krogstad

.

Kunde De da virkelig dette? Sig mig, – har De
fuld rede på min fortid?

Fru Linde

.

Ja.

Krogstad

.

Og ved De, hvad jeg her går og gælder for?

Fru Linde

.

Det lod på Dem før, som om De mente, at med
mig kunde De være blevet en anden.

Krogstad

.

Det ved jeg så sikkert.

Fru Linde

.

Skulde det ikke kunne ske endnu?

Krogstad

.

Kristine; – dette siger De <...> med fuldt overlæg! Ja,
De gør. Jeg ser {D}det på Dem. Har De altså virkelig
mod –?

Fru Linde

.

Jeg trænger til nogen at være moder for; og Deres
børn trænger til en moder. Vi to trænger til hin-
anden. Krogstad, jeg har tro på grundlaget i Dem; –
jeg tør alting sammen med Dem.

Krogstad

.
(griber hendes hænder.)

Tak, tak, Kristine; – nu skal jeg også vide at rejse
mig i de d andres øjne. – Ah, men jeg glemte –

Fru Linde

(lytter.)

Hys! Tarantellaen! Gå, gå!

Krogstad

.

Hvorfor? Hvad er det?

Fru Linde

.

Hører De den dans deroppe? Når den er ude, kan
vi vente dem.

Krogstad

.

Å ja, jeg skal gå. Det er jo alt forgæves. De kender na-
turligvis ikke til det skridt, som jeg har foretaget i-
mod Helmers.

Fru Linde

.

Jo, Krogstad, jeg kender til det.

Krogstad

.

Og alligevel skulde De have mod til –?

Fru Linde

.

Jeg forstår godt, hvorhen fortvivlelsen kan drive en
mand som Dem.

Krogstad

.

Å, hvis jeg kunde gøre dette ugjort!

Fru Linde

.

Det kunde De nok; for Deres brev ligger endnu i
kassen.

Krogstad

.

Er De viss på det?

Fru Linde

.

Ganske viss; men –

Krogstad

(ser forskende på hende.)

Skulde det være så at forstå? De vil frelse Deres ven-
inde for enhver pris. Sig det ligesågodt rent ud.
Er det så?

Fru Linde

.

Krogstad; den, som en gang har solgt sig selv for
andres skyld, gør det ikke om igen.

Krogstad

.

Jeg vil forlange mit brev tilbage.

Fru Linde

.

Nej, nej.

Krogstad

.

Jo naturligvis; jeg bier her til Helmer kommer ned;
jeg siger ham, at han skal gi’e mig mit brev igen, –
at det bare drejer sig om min opsigelse, – at han ikke
skal læse det –

Fru Linde

.

Nej, Krogstad, De skal ikke kalde brevet tilbage.

Krogstad

.

Men sig mig, var det ikke egentlig derfor, at De sat-
te mig stævne her?

Fru Linde

.

Jo, i den første forskrækkelse; men nu ligger der et
døgn imellem, og det er utrolige ting, jeg i den tid
har været vidne til her i huset. Helmer må få vi-
de altsammen; denne ulyksalige hemmelighed
må for dagen; det må komme til fuld forklaring i-
mellem de to; det kan umuligt bli’e ved med alle
disse fordølgelser og udflugter.

Krogstad

.

Nu vel; hvis De altså vover det –. Men et kan jeg
ialfald gøre, og det skal gøres straks –

Fru Linde

.
(lytter.)

Skynd Dem! Gå, gå! Dansen er ude; vi er ikke
trygge et øjeblik længer.

Krogstad

.

Jeg venter på Dem dernede.

Fru Linde

.

Ja, gør det; De må følge mig til porten.

Krogstad

.

Så utrolig lykkelig har jeg aldrig været før.

(han går ud gennem yderdøren; døren mellem væ-
relset og forstuen blir fremdeles stående åben.)

Fru Linde

(rydder lidt op og lægger sit ydertøj tilrette.)

Hvilken vending! Ja, hvilken vending! Menne-
sker at arbejde for, – at leve for; et hjem at bringe
hygge ind i. Nå, der skal rigtignok tages fat –.
(lytter.) Gid de snart vilde komme – (lytter) Aha,
der er de nok. Tøjet på.

(tager hat og kåbe.)

Nora

.
(endnu i døren, modstræbende.)

Nej, nej, nej; ikke herind! Jeg vil op igen. Jeg vil
ikke gå så tidligt.

Helmer

.

Men kæreste Nora –

Nora

.

Å jeg be’er dig så bønligt, Torvald; jeg be’er dig så
inderlig vakkert, – bare en time endnu!

Helmer

.

Ikke et eneste minut, min søde Nora. Du ved ,
det var en aftale. Se så; ind i stuen; du står her
og forkøler dig.

(han fører hende, trods hendes modstand, læm-
peligt ind i stuen.)

Fru Linde

.

Godaften.

Nora

.

Kristine!

Helmer

.

Hvad, fru Linde, er De her så sent?

Fru Linde

.

Ja, undskyld; jeg vilde så gerne se Nora pyntet.

Nora

.

Har du siddet her og ventet på mig?

Fru Linde

.

Ja; jeg kom desværre ikke betids nok[HIS: 'betids' og 'nok' er delt med en vertikal strek]; du var alt
ovenpå; og så syntes jeg ikke, jeg kunde gå igen før
jeg havde set dig.

Helmer

(tager Noras schavl af.)

Ja, se rigtig på hende. Jeg skulde nok tro, hun er
værd at se på. Er hun ikke dejlig, fru Linde?

Fru Linde

.

Jo, det må jeg sige –

Helmer

.

Er hun ikke mærkværdig dejlig? Det var også

Faksimile

den almindelige mening i selskabet. Men forskræk-
kelig egensindig er hun, – den søde lille tingest. Hvad
skal vi gøre ved det? Vil De tænke Dem, jeg måtte
næsten bruge magt for at få hende afsted.

Nora

.

Å Torvald, du vil komme til at angre på, at du
ikke undte mig om det så bare var en halv time
til.

Helmer

.

Der hører De, frue. Hun danser sin Tarantella; –
gør stormende lykke, – som var vel fortjent, – skønt
der i foredraget kanske var vel megen naturlig-
hed; jeg mener, – lidt mere, end der, strængt taget,
turde kunne forenes med kunstens fordringer.
Men lad gå! Hovedsagen er, – hun gør lykke; hun
gør stormende lykke. Skulde jeg så lade hende
blive efter dette? Afsvække virkningen? Nej tak;
jeg tog min lille dejlige Ischiatanerinde Capripige –
capriciøse lille Capripige, kunde jeg sige – under
armen; en hurtig runde gennem salen; en bøj-
ning til alle sider, og – som det heder i roman-
sproget – det skønne syn er forsvundet. En afslut-
ning bør altid være virkningsfuld, fru Linde;
men det er det mig ikke muligt at få gjort Nora
begribeligt. Puh, her er varmt herinde. (kaster do-
minoen på en stol og åbner døren til sit værelse.)
Hvad? Der er jo mørkt. Å ja; naturligvis. Undskyld –
(han går derind og tænder et par lys.)

Nora

(hvisker hurtigt og åndeløst.)

Nu?!

Fru Linde

.
(sagte.)

Jeg har talt med ham.

Nora

.

Og så –?

Fru Linde

.

Nora, – du må sige din mand altsammen.

Nora

(toneløst.)

Jeg vidste det.

Fru Linde

.

Du har ingenting at frygte for fra Krogstads
side; men tale må du.

Nora

.

Jeg taler ikke.

Fru Linde

.

Så taler brevet.

Nora

.

Tak, Kristine; jeg ved nu, hvad der er at gøre.
Hys –!

Helmer

(kommer ind igen.)

Nå, frue, har De så beundret hende?

Fru Linde

.

Ja; og nu vil jeg sige godnat.

Helmer

.

Å hvad, allerede? Er det Deres, det strikketøj?

Fru Linde

(tager det.)

Ja; tak; det havde jeg så nær glemt.

Helmer

.

Strikker De altså?

Fru Linde

.

Å ja.

Helmer

.

Ved De hvad, De skulde heller brodere.

Fru Linde

.

Så? Hvorfor det?

Helmer

.

Jo, for det er langt smukkere. Vil De se; man hol-
der broderiet således med den venstre hånd, og så fø-
rer man med den højre nålen – således – ud i en
let, langstrakt bue; ikke sandt –?

Fru Linde

.

Jo, det kan vel være –

Helmer

.

Mens derimod at strikke – det kan aldrig bli’e an-
det end uskønt; se her; de sammenklemte arme, –
strikkepinderne , som går op og ned; – det har no-
get kinesisk ved sig. – Ah, det var virkelig en glim-
rende champagne, der blev serveret med.

Fru Linde

.

Ja, godnat, Nora, og vær nu ikke egensindig mere.

Helmer

.

Vel talt, fru Linde!

Fru Linde

.

Godnat, herr direktør.

Helmer

(følger hende til døren.)

Godnat, godnat; jeg håber da, De slipper vel hjem?
Jeg skulde så gerne –; men det er jo ikke noget langt
stykke, De har at gå. Godnat, godnat. (hun går; han
lukker efter hende og kommer ind igen.) Se så;
endelig fik vi hende da på døren. Hun er for-
skrækkelig kedelig, det menneske.

Nora

.

Er du ikke meget træt, Torvald?

Helmer

.

Nej, ikke det mindste.

Nora

.

Ikke søvnig heller?

Helmer

.

Aldeles ikke; jeg føler mig tvertimod umådelig
oplivet. Men du? Ja, du ser rigtignok både træt og
søvnig ud.

Nora

.

Ja, jeg er meget træt. Nu vil jeg snart sove.

Helmer

.

Ser du; ser du! Det var altså dog rigtigt af mig at
vi ikke blev længere.

Nora

.

Å , det er alting rigtigt, hvad du gør.

Helmer

.
(kysser hende på panden.)

Nu taler lærkefuglen, som om den var et menne-
ske. Men lagde du mærke til, hvor lystig Rank
var iaften?

Nora

.

Så? Var han det? Jeg fik ikke tale med ham.

Helmer

.

Jeg næsten heller ikke; men jeg har ikke på
længe set ham i så godt lune. (ser en stund på hen-
de; derpå kommer han nærmere.) Hm, – det er dog
herligt at være kommen hjem til sig selv igen;
at være ganske alene med dig. – Å du henrivende
dejlige unge kvinde!

Nora

.

Se ikke således på mig, Torvald!

Helmer

.

Skal jeg ikke se på min dyreste ejendom? På
al den herlighed, som er min, min alene, min
hel og holden.

Nora

(går over på den anden side af bordet.)

Du skal ikke tale således til mig inat.

Helmer

.
(følger efter.)

Du har endnu Tarantellaen i blodet, mærker jeg.

Faksimile

Og det gør dig endda mere forlokkende. Hør! Nu be-
gynder gæsterne at gå. (sagtere.) Nora, – snart er
det stille i hele huset.

Nora

.

Ja, det håber jeg.

Helmer

.

Ja, ikke sandt, min egen elskede Nora? Å, ved du
vel, – når jeg således er ude med dig i selskab, –
ved du, hvorfor jeg taler så lidet til dig, holder
mig så fjernt fra dig, bare sender dig et stjålent
øjekast iblandt, – ved du, hvorfor jeg gør det? Det
er fordi jeg da bilder mig ind at du er min hem-
melig elskede, min unge hemmelig forlovede, og
at ingen aner, at der er noget imellem os to.

Nora

.

Å ja, ja, ja; jeg ved jo nok, at alle dine tanker er
hos mig.

Helmer

.

Og når vi så skal gå, og jeg lægger schavlet om
dine fine ungdomsfulde skuldre, – om denne vid-
underlige nakkebøjning, – da forestiller jeg mig
at du er min unge brud, at vi netop kommer fra
vielsen, at jeg for første gang fører dig ind i min bo-
lig, – at jeg for første gang er alene med dig, – ganske
alene med dig, du unge skælvende dejlighed! Hele
denne aften har jeg ikke havt nogen anden længsel
end dig. Da jeg så dig jage og lokke i Tarantellaen, –
mit blod kogte; jeg holdt det ikke længer ud; – der-

Faksimile

36.

for var det jeg tog dig med mig herned så tidligt –

Nora

.

Gå nu, Torvald! Du skal gå fra mig. Jeg vil ik-
ke alt dette.

Helmer

.

Hvad skal det sige? Du leger nok spøgefugl med
mig, lille Nora. Vil; vil? Er jeg ikke din mand –?

(det banker på yderdøren.)

Nora

(farer sammen.)

Hørte du –?

Helmer

(mod forstuen.)

Hvem er det?

Doktor Rank

(udenfor.)

Det er mig. Tør jeg komme ind et øjeblik?

Helmer

(sagte, fortrædelig.)

Å hvad vil han da nu? (højt.) Vent lidt. (går hen
og lukker op.) Nå, det er jo snilt at du ikke går vor
dør forbi.

Rank

.

Jeg syntes, jeg hørte din stemme, og så vilde jeg dog
gerne se indom. (lader øjet strejfe flygtigt om-
kring.) Ak ja; disse kære kendte tomter. I har det
lunt og hyggeligt inde hos jer, I to.

Helmer

.

Det lod til at du hygged dig ret godt ovenpå også.

Rank

.

Fortrinligt. Hvorfor skulde jeg ikke det? Hvorfor skal
man ikke tage alting med i denne verden? Ial-
fald så meget, man kan, og så længe man kan.
Vinen var fortræffelig –

Helmer

.

Champagnen især.

Rank

.

Lagde du også mærke til det? Det er næsten u-
troligt, hvor meget jeg kunde skylle ned.

Nora

.

Torvald drak også meget champagne iaften.

Rank

.

Så?

Nora

.

Ja; og da er han altid så fornøjelig bagefter.

Rank

.

Nå, hvorfor skal man ikke ta’e sig en glad aften efter
en vel anvendt dag?

Helmer

.

Vel anvendt; det tør jeg desværre ikke rose mig af.

Rank

Men

(slår ham på skulderen.)

Men det tør jeg, ser du!

Nora

.

Doktor Rank, De har visst foretaget en videnskabe-

Faksimile

lig undersøgelse idag.

Rank

.

Ja netop.

Helmer

.

Se, se; lille Nora taler om videnskabelige under-
søgelser!

Nora

.

Og tør jeg ønske Dem til lykke med udfaldet?

Rank

.

Ja såmæn tør De så.

Nora

.

Det var altså godt?

Rank

.

Det bedst mulige både for lægen og for patienten, –
visshed.

Nora

(hurtigt og forskende.)

Visshed?

Rank

.

Fuld visshed. Skulde jeg så ikke tage mig en
lystig aften bagefter?

Nora

.

Jo, det gjorde De ret i, doktor Rank.

Helmer

.

Det siger jeg med; bare du ikke kommer til at svie
for det imorgen.

Rank

.

Nå, man får jo ikke noget for ingenting her i livet.

Nora

.

Doktor Rank, – De holder visst meget af maske-
rader?

Rank

.

Ja, når der er brav mange løjerlige forklædninger –

Nora

.

Hør her; hvad skal vi to være på den næste ma-
skerade?

Helmer

.

Du lille letsindige, – tænker du nu alt på den næste!

Rank

.

Vi to? Jo, det skal jeg sige Dem; De skal være lyk-
kebarn –

Helmer

.

Ja, men find på et kostume, som kan betegne det.

Rank

.

Lad din hustru møde, som hun står og går ˹igennem˺ her i
verden –

Helmer

.

Det var virkelig træffende sagt. Men ved du ikke,
hvad du selv vil være?

Rank

.

Jo, min kære ven, det er jeg fuldkommen på det
rene med.

Helmer

.

Nå?

Rank

.

På næste maskerade vil jeg være usynlig.

Helmer

.

Det var et pudsigt indfald.

Rank

.

Der findes en stor sort hat –; har du ikke hørt tale
om usynligheds-hatten? Den får en over sig, og så er
der ingen, som ser en.

Helmer

(med et undertrykt smil.)

Nej, det har du ret i.

Rank

.

Men jeg glemmer jo rent, hvad jeg kom for. Helmer,
giv mig en cigar, en af de {stæ}mørke Havanna.

Helmer

.

Med største fornøjelse.

(byder etuiet frem.)

Rank

(tager en og skærer spidsen af.)

Tak.

Nora

(stryger en voksstikke af.)

Lad mig gi’e Dem ild.

Rank

.

Tak for det. (hun holder stikken for ham; han
tænder.) Og så farvel!

Helmer

.

Farvel, farvel, kære ven!

Nora

.

Sov godt, doktor Rank.

Rank

.

Tak for det ønske.

Nora

.

Ønsk mig det samme.

Rank

.

Dem? Nå ja, når De vil det –. Sov godt. Og tak for
ilden.

(han nikker til dem begge og går.)

Helmer

(dæmpet.)

Han havde drukket betydeligt.

Nora

(åndsfraværende.)

Kanske det.

Nora

Torvald – hvad vil du der?

Helmer

.

Jeg må tømme brevkassen; den er ganske fuld; der
blir ikke plads til aviserne imorgen tidlig[HIS: 'imorgen' og 'tidlig' er delt med en vertikal strek] –

Nora

.

Vil du arbejde inat?

Helmer

.

Det ved du jo, jeg ikke vil. – Hvad er det? Her har
været nogen ved låsen.

Nora

.

Ved låsen –?

Helmer

.

Ja visst har der så. Hvad kan det være? Jeg skul-
de dog aldrig tro at pigerne –? Her ligger en afbrækket
hårnål. Nora, det er din –

Nora

(hurtigt.)

Så må det være børnene –

Helmer

.

Det må du sandelig vænne dem af med. Hm, hm;
– nå, der fik jeg den op alligevel. (tager indholdet ud,
og råber ud i køkkenet.) Helene? – Helene; sluk lam-
pen i entréen.

(han går ind i værelset igen og lukker døren til
forstuen.)

Helmer

(med brevene i hånden.)

Se her. Vil du se, hvorledes det har ophobet sig. (bla-
der imellem.) Hvad er det for noget?

Nora

(ved vinduet.)

Brevet! Å nej, nej, Torvald!

Helmer

.

To visitkort – fra Rank.

Nora

.

Fra dokkor Rank?

Helmer

(ser på dem.)

Doktor medicinæ Rank. De lå øverst; han må
have stukket dem ind da han gik.

Nora

.

Står der noget på dem?

Helmer

.

Der står et sort kors over navnet. Se her. Det er dog
et uhyggeligt påfund. Det er jo, som om han meldte
sit eget dødsfald.

Nora

.

Det gør han også.

Helmer

.

Hvad? Ved du noget? Har han sagt dig noget?

Nora

.

Ja. Når de kort kort kommer, så har han taget
afsked med os. Han vil lukke sig inde og dø.

Helmer

.

Min stakkers ven. Jeg vidste jo, at jeg ikke skulde få
beholde ham længe. Men så snart –. Og så gemmer
han sig bort som et såret dyr.

Nora

.

Når det skal ske, så er det bedst at det sker uden
ord. Ikke sandt, Torvald?

Helmer

(går op og ned.)

Han var så sammenvokset med os. Jeg synes ikke, jeg
kan tænke mig ham borte. Han, med sine lidelser

Faksimile

38.

og med sin ensomhed, gav ligesom en skyet baggrund
for vor sollyse lykke. – Nå, det er kanske bedst så-
ledes. For ham ialfald. (standser.) Og måske også for
os, Nora. Nu er vi to så ganske henvist til hinanden
alene. (slår armene om hende.) Å, du min elskede
hustru; jeg synes ikke, jeg kan holde dig fast nok.
Ved du vel, Nora, – mangengang ønsker jeg at en over-
hængende fare måtte true dig, for at jeg kunde vove
liv og blod og alt, alt, for din skyld.

Nora

(river sig løs og siger stærkt og besluttet.)

Nu skal du læse dine breve, Torvald.

Helmer

.

Nej, nej; ikke inat. Jeg vil være hos dig, min elske-
de hustru.

Nora

.

Med dødstanken på din ven –?

Helmer

.

Du har ret. Dette har rystet os begge; der er kommet
uskønhed ind imellem os; tanker om død og opløs-
ning. Dette må vi søge frigørelse for. Indtil da –.
Vi vil gå hver til sit.

Nora

(om hans hals.)

Torvald, – godnat! Godnat!

Helmer

(kysser hende på panden.)

Godnat, du min lille sangfugl. Sov godt, Nora. Nu

Faksimile

læser jeg brevene igennem.

(han går med pakken ind i sit værelse og lukker
døren efter sig.)

Nora

.
(med forvildede øjne, famler omkring, griber Hel-
mers domino, slår den omkring sig og ˹hvisker˺ siger hurtigt,
hæst og afbrudt:)

Aldrig se ham mere. Aldrig. Aldrig. Aldrig. (kaster
sit schavl over hovedet.) Aldrig se børnene mere
heller. Ikke dem heller. Aldrig; aldrig. – Å , det is-
kolde sorte vand. Å, det bundløse –; dette –. Å, når
det bare var over. – Nu har han det; nu læser han
det. Å nej, nej; ikke endnu. Torvald, farvel du og
børnene –

Helmer

.

Nora!

Nora

(skriger højt.)

Ah –!

Helmer

.

Hvad er det? Ved du, hvad der står i dette brev?

Nora

.

Ja, jeg ved det. Lad mig gå! Lad mig komme ud!

Helmer

(holder hende tilbage.)

Faksimile

Hvor vil du hen?

Nora

(prøver at rive sig løs.)

Du skal ikke redde mig, Torvald!

Helmer

(tumler tilbage.)

Sandt! Er det sandt, hvad han skriver? Forfærdeligt!
Nej, nej; det er jo umuligt, at dette kan være sandt.

Nora

.

Det er sandt. Jeg har elsket dig over alt i verdens rige.

Helmer

.

Å kom ikke her med tåbelige udflugter.

Nora

(et skridt imod ham.)

Torvald –!

Helmer

.

Du ulyksalige, – hvad er det, du har foretaget dig!

Nora

.

Lad mig komme bort. Du skal ikke bære det for
min skyld. Du skal ikke tage det på dig.

Helmer

.

Ikke noget komediespil. (låser forstuedøren af.)
Her blir du og står mig til regnskab. Forstår du,
hvad du har gjort? Svar mig! Forstår du det?

Nora

(ser ufravendt på ham og siger med et stivnende
udtryk:)

Ja, nu begynder jeg at forstå det tilbunds.

Helmer

(går omkring på gulvet.)

Å hvor forfærdeligt jeg er vågnet op. I alle disse otte
år, – hun, som var min lyst og stolthed, – en hykler-
ske, en løgnerske, – værre, værre, – en forbryderske! –
Å, denne bundløse hæslighed, som ligger i alt dette!
Fy, fy!

Nora

(tier og ser fremdeles ufravendt på ham.)

Helmer

(standser foran hende.)

Jeg burde have anet, at noget sligt vilde ske. Jeg bur-
de have forudset det. Alle din faders letsindige grund-
sætninger –. Ti! Alle din faders letsindige grundsætnin-
ger har du taget i arv. Ingen religion, ingen moral,
ingen pligtfølelse –. Å, hvor jeg er bleven straffet for
at jeg så igennem fingre med ham. For din skyld
gjorde jeg det; og således lønner du mig.

Nora

.

Ja, således.

Helmer

.

Nu har du ødelagt hele min lykke. Hele min
fremtid har du forspildt for mig. Å, det er forfærde-
ligt at tænke på. Jeg er i et samvittighedsløst men-
neskes vold; han kan gøre med mig, hvad han vil,
forlange af mig, hvad det skal være, byde og befale o-
ver mig, som det lyster ham; – jeg tør ikke kny. Og
så jammerligt må jeg synke ned og gå tilgrunde for [HIS: Her er en side skåret vekk fra manuskriptet. Ingen tekst er gått tapt.]

Faksimile

39.

en letsindig kvindes skyld!

Nora

.

Når jeg er ude af verden, så er du fri.

Helmer

.

Å ingen fagter. Slige talemåder havde din fader
også på rede hånd. Hvad vilde det nytte mig, at
du var ude af verden, som du siger? Ikke det ringe-
ste vilde det nytte mig. Han kan gøre sagen bekendt
alligevel; og gør han det, så blir jeg kanske mistænkt
for at have været vidende om din forbryderske hand-
ling. Man vil kanske tro, at jeg har stået bagved, –
at det er mig, som har tilskyndet dig! Og alt dette kan
jeg takke dig for, dig, som jeg har båret på hænderne gen-
nem hele vort ægteskab. Forstår du nu, hvad du har
gjort imod mig?

Nora

(med kold ro.)

Ja.

Helmer

.

Dette er så utroligt, at jeg ikke kan fastholde det. Men
vi må se at komme tilrette. Tag schavlet af. Tag det af,
siger jeg! Jeg må se at tilfredsstille ham på en eller
anden vis måde. Sagen må dysses ned for enhver
pris. – Og hvad dig og mig angår, så må det se ud,
som om alt var imellem os ligesom før. Men natur-
ligvis kun for verdens øjne. Du blir altså fremdeles
her i huset; det er en selvfølge. Men børnene får du
ikke lov til at opdrage; dem tør jeg ikke betro dig –.

Faksimile

Å, at måtte sige dette til hende, som jeg har elsket så
højt, og som jeg endnu –! Nå, det må være forbi.
Herefterdags gælder det ikke længere lykken; det
gælder bare at redde resterne, stumperne, skinnet –

Helmer

(farer sammen.)

Hvad er det? Så sent. Skulde det forfærdeligste –!
Skulde han –? Skjul dig, Nora! Sig, du er syg.

Stuepigen

(hal ˹vt˺ { t }vt afklædt, i forstuen.)

Her kom et brev til fruen.

Helmer

.

Giv mig det. (griber brevet og lukker døren.) Ja, det
er fra ham. Du får det ikke; jeg vil selv læse det.

Nora

.

Læs du.

Helmer

(ved lampen.)

Jeg har næppe mod til det. Kanske er vi fortabte,
både du og jeg. Nej; jeg må vide det. (bryder brevet
ilsomt; løber nogle linjer igennem; ser på et indlagt
papir; et glædesskrig:) Nora!

Nora

(ser spørgende på ham.)

Helmer

Nora! – Nej; jeg må læse det endnu en gang. –
Jo, j{ <...> }o; så er det. Jeg er frelst! Nora, jeg er frelst!

Nora

.

Og jeg?

Helmer

.

Du også, naturligvis; vi er frelste begge to, både
du og jeg. Se her. Han sender dig dit gældsbevis
tilbage. Han skriver, at han fortryder og angrer –;
at et lykkeligt omslag i hans liv –; å, det kan jo
være det samme, hvad han skriver. Vi er frel-
ste, Nora! Der er ingen, som kan gøre dig noget.
Å , Nora, Nora –; nej, først alt dette afskyelige ud
af verden. Lad mig se – (kaster et blik på for-
skrivningen.) Nej, jeg vil ikke se det; det skal
ikke være for mig andet, end en drøm altsam-
men. (han(river beviset og begge brevene istykker,
kaster det hele ind i ovnen og ser på det, mens
det brænder.) Se så; nu er det ikke mere til. –
Han skrev, at du siden julaften –. Å, det må ha-
ve været tre forfærdelige dage for dig, Nora.

Nora

.

Jeg har kæmpet en hård strid i disse tre dage.

Helmer

.

Og våndet dig, og ikke øjnet anden udvej end –.
Nej; vi vil ikke mindes alt dette hæslige. Vi
vil kun juble og gentage: det er over; det er over!
Hør dog på mig, Nora; du synes ikke at fatte det:

Faksimile

det er over. Hvad er det dog for noget – dette stivne-
de udtryk? Å stakkers lille Nora, jeg forstår det
nok; du synes ikke du kan tro på, at jeg har til-
givet dig. Men det har jeg, Nora; jeg sværger dig
til: jeg har tilgivet dig alt. Jeg ved jo, at hvad du
gjorde, det gjorde du af kærlighed til mig.

Nora

.

Det er sandt.

Helmer

.

Du har elsket mig, som en hustru bør elske sin
mand. Det var kun midlerne, som du ikke havde
indsigt nok til at dømme om. Men tror du, at du
er mig mindre kær, fordi du ikke forstår at handle
på egen hånd? Nej, nej; støt du dig bare til mig; jeg
skal råde dig; jeg skal vejlede dig. Jeg måtte ikke
være en mand, hvis ikke netop denne kvindelige
hjælpeløshed gjorde dig dobbelt tiltrækkende i mi-
ne øjne. Du skal ikke fæste dig ved de hårde ord,
jeg sagde dig i den første forfærdelse, da jeg sn<...>
syntes, alt måtte styrte sammen over mig. Jeg
har tilgivet dig, Nora; jeg sværger dig til, jeg har
tilgivet dig.

Nora

Jeg takker dig for din tilgivelse.

(hun går ud gennem døren tilhøjre .)

Helmer

.

Nej, bliv –. (ser ind.) Hvad vil du der i alkoven?

Nora

(indenfor.)

Kaste maskeradedragten.

Helmer

(ved den åbne dør.)

Ja, gør det; se at komme til ro og få samlet dit sind
til ligevægt igen, du min lille forskræmte sangfugl.
Hvil du dig trygt ud; jeg har brede vinger til at dæk-
ke dig med. (går omkring i nærheden af døren.)
Å, hvor vort hjem er lunt og smukt, Nora. Her er ly
for dig; her skal jeg holde dig som en jaget due, jeg
har fået reddet uskadt ud af høgens klør; jeg skal
nok bringe dit stakkers klappende hjerte til ro. Lidt
efter lidt vil det ske, Nora; tro du mig. Imorgen vil
alt dette se ganske anderledes ud for dig; snart vil al-
ting være ligesom før; jeg skal ikke længe behøve
at gentage for dig, at jeg har tilgivet dig; du vil selv
usvigelig føle, at jeg har gjort det. Hvor kan du tæn-
ke, det skulde kunne falde mig ind at ville bebrejd
forstøde dig, eller blot bebrejde dig noget? Å, du ken-
der ikke en virkelig mands hjertelag, Nora. Det er
for en mand noget så ubeskriveligt sødt og tilfreds-
stillende i dette, at vide med sig selv, at han har
tilgivet sin hustru, – at han har tilgivet hende af
fuldt og oprigtigt hjerte. Hun er jo dervel ligesom
i dobbelt forstand blevet hans ejendom; han har li-
gesom sat hende ind i verden påny; hun er på en
måde bleven h<...> både hans hustru og hans barn til-

Faksimile

lige. Således skal du være for mig herefterdags,
du lille rådvilde, hjælpeløse væsen. Ængst dig ik-
ke for nogenting, Nora; bare åbenhjertig imod mig,
så skal jeg være både din vilje og din samvittig-
hed. – Hvad er det? Ikke tilsengs? Har du klædt
dig om?

Nora

(i sin hverdagskjole.)

Ja, Torvald, nu har jeg klædt mig om.

Helmer

.

Men hvorfor, nu, så sent –?

Nora

.

Inat sover jeg ikke.

Helmer

.

Men, kære Nora –

Nora

.
(ser på sit uhr.)

Klokken er endnu ikke så mange. Sæt dig her, Tor-
vald; vi to har meget at tale sammen.

(hun sætter sig ved den ene side af bordet.)

Helmer

.

Nora, – hvad er dette her? Dette stivnede udtryk –

Nora

.

Sæt dig ned. Det blir langt. Jeg har meget at tale
med dig om.

Helmer

(sætter sig ved bordet ligeover for hende.)

Du ængster mig, Nora. Og jeg forstår dig ikke.

Nora

.

Nej, det er det just. Du forstår mig ikke. Og jeg har
heller aldrig forstået dig – før iaften. Nej, du skal ik-
ke afbryde mig. Du skal bare høre på, hvad jeg si-
ger. – Dette er et opgør, Torvald.

Helmer

.

Hvorledes mener du det?

Nora

(efter en kort taushed.)

Er dig ikke en ting påfaldende, således som vi sid-
der her?

Helmer

.

Hvad skulde det være?

Nora

.

Vi har nu været gifte i otte år. Falder det dig ik-
ke ind, at det er første gang vi to, du og jeg, mand
og kone, taler alvorligt sammen?

Helmer

.

Ja, alvorligt, – hvad vil det sige?

Nora

.

I otte samfulde år, – ja længere, – lige fra vort før-
ste bekendtskab, har vi aldrig vekslet et alvorligt
ord om alvorlige ting.

Helmer

.

Skulde jeg da idelig og altid indvie dig i bekymrin-
ger, som du dog ikke kunde hjælpe mig at bære?

Nora

.

Jeg taler ikke om bekymringer. Jeg siger, vi har

Faksimile

aldrig siddet i alvor sammen, for at søge at komme
tilbunds i noget.

Helmer

.

Men, kæreste Nora, vilde da det have været for dig?

Nora

.

Der er vi ved sagen. Du har aldrig forstået mig. –
Der er øvet megen uret imod mig, Torvald. Først af
pappa og siden af dig.

Helmer

.

Hvad! Af os to, – af os to, der har elsket dig højere,
end alle andre mennesker?

Nora

(ryster på hovedet.)

I har aldrig elsket mig. I har bare synte{t}s, det var
fornøjeligt at være forelsket i mig.

Helmer

.

Men, Nora, hvad er dette for ord?

Nora

.

Ja, det er nu så, Torvald. Da jeg var hjemme hos
pappa, så fortalte han mig alle sine meninger, og så
havde jeg de samme meninger; og hvis jeg havde an-
dre, så skjulte jeg det; for det vilde han ikke have
likt. Han kaldte mig sit dukkebarn, og han legte
med mig, som jeg legte med mine dukker. Så kom
jeg i huset til dig –

Helmer

.

Helm Hvad er det for udtryk du bruger om vort
ægteskab?

Nora

(uforstyrret.)

Jeg mener, så gik jeg fra pappas hænder over i
dine. Du indretted alting efter din smag, og så
fik jeg den samme smag som du; eller jeg lod bare
så; jeg ved ikke rigtig –; jeg tror det var begge dele;
snart det ene og snart det andet. Når jeg nu ser på
det, så synes jeg, jeg har levet her som et fattigt men-
neske, – bare frå hånden og i munden. Jeg har le-
vet af at gøre kunster for dig, Torvald. Men du vil-
de jo ha’e det så. Du og pappa har gjort stor synd
imod mig. I er skyld i, at der ikke er blevet noget af
mig.

Helmer

.

Nora, hvor du er urimelig og utaknemmelig! Har
du ikke været lykkelig her?

Nora

.

Nej, det har jeg aldrig været. Jeg trode det; men jeg
har aldrig været det.

Helmer

.

Ikke – ikke lykkelig!

Nora

.

Nej; bare lystig. Og du har altid været så snil imod
mig. Men vort hjem har ikke været andet end en le-
gestue. Her har jeg været din dukkehustru, ligesom
jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og børnene, de
har igen været mine dukker. Jeg syntes det var
fornøjeligt, når du tog og legte med mig, ligesom de

Faksimile

syntes det var fornøjeligt, når jeg tog og legte med dem.
Det har været vort ægteskab, Torvald.

Helmer

.

Der er noget sandt i, hvad du siger, – så overdrevent
og overspændt det end er. Men herefter skal det
bli’e anderledes. Legens tid skal være forbi; nu kom-
mer opdragelsens.

Nora

.

Hvis opdragelse? Min eller børnenes?

Helmer

.

Både din og børnenes, min elskede Nora.

Nora

.

{Å}Ak, Torvald, du er ikke mand for at opdrage mig til
en ret hustru for dig.

Helmer

.

Og det siger du?

Nora

.

Og jeg, – hvorledes er jeg forberedt til at opdrage bør-
nene?

Helmer

.

Nora!

Nora

.

Sagde du det ikke selv for en stund siden, – den op-
gave turde du ikke betro mig.

Helmer

.

I opbrusningens øjeblik! Hvor vil du agte på det?

Nora

.

Jo; det var meget rigtig sagt af dig. Jeg magter ikke

Faksimile

den opgave. Der er en anden opgave, som må løses
først. Jeg må se at opdrage mig selv. Det er du ik-
ke mand for at hjælpe mig med. Det må jeg være
alene om. Og derfor rejser jeg nu fra dig.

Helmer

(springer op.)

Hvad var det, du sagde?

Nora

.

Jeg må stå ganske alene, hvis jeg skal få rede på
mig selv og på alting udenfor. Derfor kan jeg ikke
bli’e hos dig længer.

Helmer

.

Nora, Nora!

Nora

.

Jeg vil gå herfra nu straks. Kristine ta’er nok i-
mod mig for inat –

Helmer

.

Du er afsindig! Du får ikke lov! Jeg forbyder dig det!

Nora

.

Det kan ikke nytte at forbyde mig noget herefter. Jeg
ta’er med mig, hvad der tilhører mig selv. Af dig vil jeg
ingenting have, hverken nu eller senere.

Helmer

.

Hvilket vanvid er dog dette!

Nora

.

Imorgen rejser hj jeg hjem, – jeg mener, til mit
gamle hjemsted. Der vil det være lettest for mig at
komme ind i et eller andet.

Helmer

.

Å du forblindede, uerfarne skabning!

Nora

.

Jeg må se at få erfaring, Torvald.

Helmer

.

Forlade dit, hjem, din mand og dine børn! Og du
tænker ikke på, hvad folk vil sige?

Nora

.

Det kan jeg ikke ta’e noget hensyn til. Jeg ved bare,
det blir nødvendigt for mig.

Helmer

.

Å, det er oprørende. Således kan du svigte dine
helligste pligter.

Nora

.

Hvad regner du da for mine helligste pligter?

Helmer

.

Og det skal jeg behøve at sige dig! Er det ikke plig-
terne imod din mand og dine børn?

Nora

.

Jeg har andre ligeså hellige pligter.

Helmer

.

Det har du ikke. Hvilke pligter skulde det være.

Nora

.

Pligterne imod mig selv.

Helmer

.

D{et}u er først og fremst hustru og moder.

Nora

.

Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først [HIS: Her er en side skåret vekk fra manuskriptet. Ingen tekst er gått tapt.]

Faksimile

42.

og fremst et menneske, jeg, ligesåvel som du, – eller
ialfald, at jeg skal forsøge på at bli’e det. Jeg ved
nok, at de fleste gir dig ret, Torvald, og at der står
noget sligt i bøgerne. Men jeg kan ikke længere
lade mig nøje med, hvad de fleste siger og hvad
der står i bøgerne. Jeg må selv tænke over de ting
og se at få rede på dem.

Helmer

.

Du skulde ikke have rede på din stilling i dit
eget hjem? Har du ikke i sådanne spørgsmål en
usvigelig vejleder? Har du ikke religionen?

Nora

.

Ak, Torvald, jeg ved jo sletikke rigtigt, hvad religi-
onen er.

Helmer

.

Hvad er det du siger!

Nora

.

Jeg ved jo ikke andet, end hvad præsten Hansen
sagde, da jeg gik til konfirmation. Han fortalte,
at religionen var det og det. Når jeg kommer bort
fra alt dette her og blir ensom, så vil jeg undersø-
ge den sag også. Jeg vil se, om det var rigtigt, hvad
præsten Hansen sagde, eller ialfald, om det er rig-
tigt for mig.

Helmer

.

Å, sligt er dog uhørt af en så ung kvinde! Men kan ik-
ke religionen retlede dig, så lad mig dog ryste op i din
samvittighed. For moralsk følelse har du dog? Eller

Faksimile

svar mig, – har du kanske ingen?

Nora

.

Ja, Torvald, det er ikke godt at svare på det. Jeg
ved det jo sletikke . Jeg er ganske i vilderede med
de ting. Jeg ved bare, at jeg har en ganske anden
mening om sligt noget, end du. Jeg hører jo også nu,
at lovene er anderledes, end jeg tænkte; men at de lo-
ve skulde være rigtige, det kan jeg umulig få i mit
hode. En kvinde skal altså ikke ha’e ret til at
skåne sin gamle døende fader, eller til at redde sin
mands liv! Sligt tror jeg ikke på.

Helmer

.

Du taler som et barn. Du forstår ikke det samfund,
du lever i.

Nora

.

Nej, det gør jeg ikke. Men nu vil jeg sætte mig ind
i det. Jeg må se at komme efter, hvem der har ret,
samfundet eller jeg.

Helmer

.

Du er syg, Nora; du har feber; jeg tror næsten, du
er fra sans og samling.

Nora

.

Jeg har aldrig følt mig så klar og sikker som inat.

Helmer

.

Og klar og sikker forlader du din mand og dine
børn?

Nora

.

Ja; det gør jeg.

Helmer

.

Så er kun en forklaring mulig.

Nora

.

Hvilken?

Helmer

.

Du elsker mig ikke mere.

Nora

.

Nej, det j er just tingen.

Helmer

.

Nora! – Og det siger du!

Nora

.

Å det gør mig så ondt, Torvald; for du har altid
været så snil imod dig mig. Men jeg kan ikke gø-
re ved det. Jeg elsker dig ikke mere.

Helmer

(med tilkæmpet fatning.)

Er dette også en klar og sikker overbevisning?

Nora

.

Ja, fuldkommen klar og sikker. Det er derfor, jeg
ikke vil være her længer.

Helmer

.

Og vil du også kunne gøre mig rede for, hvorved
jeg har forspildt din kærlighed?

Nora

.

Ja, det kan jeg godt. Det var iaften, da det vidun-
derlige ikke kom; for da så jeg, at du ikke var den
mand, jeg havde tænkt mig.

Helmer

.

Forklar dig nøjere; jeg begriber dig ikke.

Nora

.

Jeg har ventet så tålmodigt nu i otte år; for, Herre-
gud, jeg indså jo nok, at det vidunderlige kommer
ikke sådan til hverdags. Så brød dette knusende ind
over mig; og da var jeg så usvigelig viss på: nu kom-
mer det vidunderlige. Da Krogstads brev lå derude,
– aldrig faldt det mig med en tanke ind, at du kun-
de ville bøje dig under dette menneskes vilkår. Jeg
var så usvigelig viss på, at du vilde sige til ham: gør
sagen bekendt for hele verden. Og når det var sket –

Helmer

.

Ja hvad så? Når jeg havde prisgivet min egen hus-
tru til skam og skændsel –!

Nora

.

Når det var sket, da tænkte jeg så usvigelig sikkert,
at du vilde træde frem og tage alt på dig og sige: jeg er
den skyldige.

Helmer

.

Nora –!

Nora

.

Du mener, at jeg aldrig vilde taget imod et sligt
offer af dig? Nej, det forstår sig. Men hvad vilde
mine forsikringer gælde ligeover for dine? – Det
var det vidunderlige, som jeg gik og håbed på i rædsel.
Og for at hindre det, var det at jeg vilde ende mit
liv.

Helmer

.

Jeg skulde gladelig arbejde nætter og dage for dig, Nora,
– bære sorg og savn for din skyld. Men der er ingen,
som ofrer sin ære for den man elsker.

Nora

.

Det har hundrede tusend kvinder gjort.

Helmer

.

Å , du både tænker og du taler som et uforstandigt
barn.

Nora

.

Lad gå. Men du hverken tænker eller taler som
den mand, jeg skal kunne slutte mig til. Da din
forskrækkelse var over, – fo ikke for hvad der trued
mig, men for, hvad du selv var udsat for, og da he-
le faren var forbi, – da var det for dig, som om slet
ingen ting var sket. Jeg var akkurat som før din
lille sanglærke, din dukke, som du herefter skul-
de bære dobbelt varligt på hænderne, siden den var
så skør og skrøbelig. (rejser sig.) Torvald, – i den
stund gik det op for mig, at jeg leved her sammen
i otte år havde levet her sammen med en frem-
med mand og at jeg havde fået tre børn –. Å jeg
tåler ikke at tænke på det! Jeg kunde rive mig
selv i stumper og stykker.

Helmer

.
(tungt.)

Jeg ser det; jeg ser det. Der er visselig kommet en af-
grund imellem os. – Å, men, Nora, skulde den

Faksimile

ikke kunne udfyldes?

Nora

.

Således, som jeg nu er, er jeg ingen hustru for dig.

Helmer

.

Jeg har kraft til at blive en anden.

Nora

.

Måske, – hvis dukken tages fra dig.

Helmer

.

At skilles – skilles fra dig! Nej, nej, Nora, jeg kan
ikke fatte den tanke.

Nora

(går ind tilhøjre .)

Des vissere må det ske.

(hun kommer tilbage med sit ydertøj og en liden
vadsæk, som hun sætter på stolen ved bordet.)

Helmer

.

Nora, Nora, ikke nu! Vent til imorgen.

Nora

(tager kåben på.)

Jeg kan ikke bli’e liggende natten over i en frem-
med mands værelser.

Helmer

.

Men kan vi da ikke bo her som broder og søster –?

Nora

(binder hatten fast.)

Du ved meget godt, det vilde ikke vare længe –.
(slår schavlet om sig.) Farvel, Torvald. Jeg vil ik-
ke se de små. Jeg ved , de er i bedre hænder end

Faksimile

mine. Således, som jeg nu er, kan jeg ingenting
være for dem.

Helmer

.

Men engang, Nora, – engang –?

Nora

.

Hvor kan jeg vide det? Jeg ved jo sletikke , hvad
der blir ud af mig.

Helmer

.

Men du er min hustru, både som du er og som
du blir.

Nora

.

Hør, Torvald; – når en hustru forlader sin mands
hus, således, som jeg nu gør, så har jeg hørt, at han
efter loven er løst fra alle forpligtelser imod hende.
Jeg løser dig ialfald fra enhver forpligtelse. Du
skal ikke føle dig bundet ved noget, lige så lidt,
som jeg vil være det. Der må være fuld frihed
på begge sider. Se, her har du din ring tilbage.
Giv mig min.

Helmer

.

Også dette?

Nora

.

Dette også.

Helmer

.

Her er den.

Nora

.

Så. Ja, nu er det altså forbi. Her lægger jeg nøgler-
ne. Om alle sager i huset ved pigerne besked – be-

Faksimile

dre, end jeg. Imorgen, når jeg er rejst, kommer Kri-
stine herhen for at pakke sammen de ting, som
er min ejendom hjemmefra. Det vil jeg ha’e
sendt efter mig.

Helmer

.

Forbi; forbi! Nora, vil du aldrig mere tænke på
mig?

Nora

.

Jeg kommer visst ofte til at tænke på dig og på
børnene og på huset her.

Helmer

.

Må jeg skrive dig til, Nora?

Nora

.

Nej, – aldrig. Det får du ikke lov til.

Helmer

.

Å, men sende dig må jeg dog –

Nora

.

Intet; intet.

Helmer

.

– hjælpe dig, hvis du skulde behøve det.

Nora

.

Nej, siger jeg. Jeg modtager ingenting af fremmede.

Helmer

.

Nora, – kan jeg aldrig blive mere end en frem-
med for dig?

Nora

(tager sin vadsæk.)

Ak, Torvald, da måtte det vidunderligste ske –

Helmer

.

Nævn mig dette vidunderligste!

Nora

.

Da måtte både du og jeg forvandle os således at –.
Å, Torvald, jeg tror ikke længer på noget vidunder-
ligt.

Helmer

.

Men jeg vil tro på det. Nævn det! Forvandle os
således at –?

Nora

.

At samliv mellem os to kunde bli’e et ægteskab.
Farvel.

(hun går ud gennem forstuen.)

Helmer

(synker ned på en stol ved døren og slår hænderne
for ansigtet:)

Nora! Nora! (ser sig om og rejser sig.) Tomt.
Hun er her ikke mere. (et håb skyder op i ham:)
Det vidunderligste –?!

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: